Det hedder altså ikk' DAMP

Dokumentarfilmen for voksne og større børn vil være god at se for familier med børn med ADHD.

I filmen kommer man tæt på de ADHD-ramte børn/unge: 16-årige Olivia og 8-årige Mathias. De kæmper begge med store udfordringer i deres hverdag. Olivia går på Oure Efterskole, hvor hun skal medvirke i en teateropsætning, og Mathias skal flytte: have ny bopæl og ny skole. Grundet deres handicap har de det bedst med en struktureret hverdag, hvor selv små forandringer kan vælte læsset. På skift ser man hvordan Olivias og Mathias' hverdag former sig, og udover Olivia og Mathias fortæller også deres søskende om, hvordan de påvirkes. Forældrene er med på sidelinjen og medvirker ikke med direkte udtalelser. Begge hovedpersoner får succes: Olivia klarer presset og fuldfører sin optræden. Mathias bliver glad for sin nye skole, hvor han kommer i specialklasse med andre børn med ADHD.

Et anderledes barn behandler samme emne på samme måde: man følger børn med psykiske sygdomme.

Meget velformulerede børn/unge fortæller om, hvor svært det kan være at have ADHD. Deres søskende medvirker med kommentarer om livet som "med-ramt", og selv om forældrene ikke kommer med direkte udtalelser, viser situationer sammen med børnene, at det er et tålmodighedsarbejde at dele hjem med en ADHD-ramt.

Læs hele vurderingen