Bøger / skønlitteratur / roman

Det her er Balkan : I kommer aldrig til at forstå det


Beskrivelse


Roman om bulgarske Petjas rodløse og slidsomme tilværelse fra barndom til moden alder, hvor hun kæmper for overlevelse, familien og for at give sin søn et lykkeligere liv. For læsere af østeuropæiske romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2022

af

af

Line Hoffgaard

d. 19. aug. 2022

Roman om bulgarske Petjas rodløse og slidsomme tilværelse fra barndom til moden alder, hvor hun kæmper for overlevelse, familien og for at give sin søn et lykkeligere liv. For læsere af østeuropæiske romaner.

Petja lever de første år en tryg barndom i 1980'erne hos sin elskede bedstemor i Blagoevgrad i Bulgarien, men en dag henter hendes ukendte forældre hende med til et nyt liv i Sibirien, hvor de er nødsaget til at arbejde for at tjene penge. I starten af 90'erne overgår det kommunistiske Bulgarien til demokrati og den frie markedsøkonomi, hvilket giver økonomiske udfordringer for mange og at mafiaen får magt. Da Petja som 15-årig bliver gravid med Mikhail og de gifter sig, skaber det splittelse i familien. Som voksen må Petja selv forlade sin søn for at arbejde illegalt som sæsonarbejder i Grækenland. Romanen er baseret på en virkelig historie, som en kvinde har fortalt Dorte Schou på en rejse i Bulgarien. DS har udgivet børne- og ungdomsbøger og dette er hendes voksendebut.

En velskrevet roman om Petja, som hele livet kæmper uegennyttigt for at forsørge og holde sammen på familien. Romanen giver et realistisk indblik i hverdagslivet i Bulgarien henover fire årtier og hvordan indførslen af demokratiet gav større frihed, men også økonomisk ustabilitet.

Der er ikke mange romaner om Bulgarien på danske hylder, men se fx En naturlig romanMagt og modstand og Magt og modstandDer er ikke mange romaner om Bulgarien på danske hylder, men se fx En naturlig roman og .