Det jeg er kommet til : digte

Digte om at gøre status over sit eget liv og verden. Er man blevet klogere af dyrekøbte erfaringer? Kan man selv definere sit eget liv eller er ens bane i verden brolagt med uforklarlige tilfældigheder? Til læsere af moderne, minimalistisk poesi.

Digtene tager tager udgangspunkt i barndommen og opsummerer derfra et videre livsforløb, som kan tolkes tvetydigt: "I tredje klasse/erfarede jeg/(...) at der var noget/der hed klasser". Denne erfaring fortsætter i undersøgelsen af begreber som ensomhed kontra det at være sig selv: "Det, du ikke kan/sætte ord på/giver dig lyst/til at være alene" eller den fremmedgørelse der fx opstår i et socialt fællesskab: "Vi forrykkede os/med vilje fra/ offentligheden/(...)Siden har offentligheden/været umulig/(...)Vi er små enklaver/og fremtiden er allerede/mega akavet". Enkelte digte består fx kun af en sætning/et ordspil: "Snart kommer månen og gør det hele fuldendt".

Titlen antyder, at digtene bærer en dobbeltbundethed i sig, hvor digter-jeget både gør status over sit liv og betragtninger af verdens små og store paradokser. Under den til tider opgivende eller harske tone er der humor i digtene, og deres enkle filosofiske betragtninger besidder en bred og læseværdig appel: "[Jeg] leder efter en rigtig god sten/(...)/kaster den ud/og i det samme/bliver jeg klar over/om stenen var god/eller dårlig".

Af andre digtere, der undersøger livets paradoksale udfald, kan fx nævnes Peter Poulsen og Morten Søndergaard.

Læs hele vurderingen