Bøger / skønlitteratur / digte

Det mindste fravær : digte


Beskrivelse


Digte om bl.a. uigenkaldeligt at miste det højeste man elsker, men også kunsten at bemærke de små detaljer af kompleks skønhed, på rejsen gennem livet. For læsere af moderne og poetisk lyrik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2023

af

af

Jakob Poulsen

d. 6. okt. 2023

Digte om bl.a. uigenkaldeligt at miste det højeste man elsker, men også kunsten at bemærke de små detaljer af kompleks skønhed, på rejsen gennem livet. For læsere af moderne og poetisk lyrik.

Lyriske observationer om bl.a. parforhold, sorg og tab, om følelsen af være rastløs rejsende gennem landskaber: "De vindmøller der vinker på afstand/modstår havet / (...) / De fremstiller ikke energi/men en fremmedgørelse." En række af digtene er dedikeret til forfatteren Naja Maria Aidt, og kredser om det at miste noget uerstatteligt: "Din sjæl / stiger op til himlen / den sparker modvilligt på vej / op / Den kæmper grådig / som en nyfødt / der leder efter sin mors bryst". Duna Ghali (f. 1963) er irakisk-dansk forfatter, og "Det mindste fravær" er hendes fjerde udgivelse.

Duna Ghalis poesi og billedsprog er på samme tid vedkommende og afvisende, men også dragende med sine poetiske abstraktioner som fx "En appelsin hænger / på en usynlig gren / ude midt i havet / om natten". Digtenes til tider gådefulde billedsprog slår dog langsomt bro (også et vigtigt element i digtene) over til læseren som en invitation til en tolkning af verden, hvor fx sommerfugle er budbringere fra kære afdøde faldet i krig.

Ghali refererer i digtsamlingens første del givetvis til Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbageNy kurdisk lyrik. Af digtsamlinger med lignende tematik kan fx nævnes antologien Ny kurdisk lyrikGhali refererer i digtsamlingens første del givetvis til Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Af digtsamlinger med lignende tematik kan fx nævnes antologien .



Informationer og udgaver