Bøger / faglitteratur

Det nye flertal : dansk partipolitik 2001-2005


Beskrivelse


Ved at samle sine kronikker fra tidsskriftet Økonomi & Politik har forfatteren skabt en kronologisk gennemgang af den partipolitiske udvikling i Danmark fra efteråret 2001 til foråret 2005.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. mar. 2006

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 6. mar. 2006

Som sine to forgængere Dansk partipolitik 1987-1998 (1998) og Fra valgkamp til valgkamp (2001) samler denne bog forfatterens halvårsopgørelser (kronikker) fra tidsskriftet Økonomi & politik. Denne gang dækker de perioden 2001 til 2005, altså rundt regnet fra tiden kort før 11. september til kort efter genvalget af Fogh-regeringen. Kronikkerne gennemgår kronologisk periodens politiske begivenheder, koncentreret om Christiansborg og partierne der. I centrum er naturligvis højdepunkter som Irak, politiske landsmøder og programmer, finansloven, Socialdemokratiets krise og formandsvalg og andre. Kronikkerne bringes uredigeret, som da de blev bragt første gang. De er da også mere et resume af de dengang aktuelle begivenheder, end en egentlig samlet fremstilling af hele perioden. Som sådan er bogen anvendelig til fx opgaver om nyere dansk politik eller som opslagsværk. Sprogligt let forståelig, omend noget tørt skrevet. Forfatteren er lektor ved Københavns Universitet. Han er kendt fra en snes bøger om politik. Både som forfatter, bidragyder og redaktør.


Politik

Årg. 9, nr. 4 (2006)

af

af

Flemming Juul Christiansen

Årg. 9, nr. 4 (2006)