Bøger / skønlitteratur / digte

Det røde album : en poetisk rockfortælling


Beskrivelse


Digte. Gennem digte betitlet med sange fra rockmusikken erindrer Anders Rostrup, alias anders apoet, situationer fra sit eget liv, fra 1963 til 2016. Om livets op- og nedture, om forelskelser og skuffelser, om venner, sex, punk og en vild ungdom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2018

af

af

Thomas Olesen

d. 4. jan. 2018

Personlig erindringsbog, som hylder musikken. Er man til digte og god rock, er denne poetiske rockfortælling lige sagen.

Gennem digte betitlet med sange fra rockmusikken erindrer Anders Rostrup, alias anders apoet, situationer fra sit eget liv, fra 1963 til 2016. Først og fremmest står kærligheden til rockmusikken i centrum, som det kommer til udtryk i digtet "Music for the Masses - Depeche Mode (1987)": "Musikmennesker af alle slags / jer der skaber og os der nyder / os der lytter og jeg der yder / vi er forbundet via glæden / melodierne og sangene". Gennem digtene fortælles om livets op- og nedture, om forelskelser og skuffelser, om venner, sex, punk og en vild ungdom.

Det er en fin idé at bruge musikken som udtryk for personlige erindringer; læseren kan genkende tekster og melodier, der danner baggrund for Rostrups erindringer. Der er ikke tale om store forkromede erindringer, som vil samle årtierne til en overskuelig helhed med store filosofiske eller politiske overvejelser, men erindringerne er alligevel spændende læsning, og man trækker på smilebåndet flere gange.

For et mere eksplicit poetisk billede af særligt 1980'erne, hvor punken påvirkede poesien, kan man dykke ned i F.P. Jacs eller Strunges digte.