Bøger / skønlitteratur / roman

Det rygende spejl


Beskrivelse


Historien tager udgangspunkt i reinkarnations-tanken, og handler om et sted i Guatemala, hvor en umulig kærlighedsaffære fandt sted i 879. Mange inkarnationer vender tilbage til dette sted, og giver undervejs indblik i verdens og menneskets historie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2010

af

af

Camilla Sejerøe

d. 17. nov. 2010

Roman om reinkarnation med udgangspunkt i Guatemala. Den er nu spændende nok til at kunne læses af et ret bredt udsnit at brugerne.

Jørn Bie er forfatter, maler og grafiker, og arbejder ofte med udgangspunkt i Guatemala. Det rygende spejl skildrer en række mennesker, der alle vender tilbage til det samme sted, fordi de har været der før, i en anden tid og i en anden skikkelse. I denne ramme fortælles spændende verdenshistorie med Sydamerika i centrum, og samtidig skildres menneskene levende. Romanen er meget velskrevet og fanger sin læser ind i denne cyklus af skæbner. Den begynder i år 879 med en stærk kærlighed mellem en præstinde og en mand, der er bestemt til at skulle ofres til guderne, og det er denne kærlighed, bogens personer bliver ved med at vende tilbage til. Vi følger stedet op til vor tid, med vold og krig i det hærgede Sydamerika.

Der er måske en sammenhæng med Ib Michaels tidlige romaner, der også har et sydamerikansk touch - og dog, for denne er meget fokuseret på sit emne, og mindre på historien.

En gribende roman i et rigt og mangefacetteret sprog, med en tydelig bærende idé. Den vil finde vej til mange alternativt tænkende, og også til mange, der har lyst til en roman der rent emnemæssigt befinder sig i den lidt tungere ende.


Kristeligt dagblad

d. 12. mar. 2011

af

af

Claus Grymer

d. 12. mar. 2011



Informationer og udgaver