Journalisten Anne Meiniche blev i år 2000 hårdt kvæstet i en trafikulykke. Her beretter hun om, hvordan livet har været efter ulykken og om sine oplevelser som patient i det danske sundhedsvæsen. Til læsere af biografier og sygdomsskildringer.
Anne Meiniche og hendes datter blev hårdt kvæstet ved en trafikulykke i år 2000. Forløbet efter har hun beskrevet i bogen To kaffe og en staveplade I denne bog fortæller hun om livet efter. Om skilsmissen fra sin første mand, sin nye kærlighed og hendes rolle som patient. En rolle, der ofte har krævet, at hun skulle kæmpe for at få den rette behandling og hjælp. I bogen er der især fokus på det forløb, hun var igennem, da hun skulle have skiftet den kunstige hofte, hun fik efter ulykken.
En velskrevet bog, der sætter fokus på det skifte, Anne har oplevet i sundhedsvæsnet. Et skifte, hvor omsorgen for patienten glider længere væk, for at blive erstattet af kassetænkning og fokus på at få patienter hurtigt (og billigt) igennem deres forløb. Bogen viser også, hvor stor forskel der kan være i behandlingen, alt efter hvilket hospital eller hvilken læge og kommune man ender hos. Det er en tankevækkende fortælling, der kan mere end den traditionelle sygehistorie, da den også lægger op til debat om sundhedsvæsenet.
Kan sammenlignes med Bevar mig velOp igenSådan overlevede jeg kræften og sundhedsvæsenet og Op igen. Sådan overlevede jeg kræften og sundhedsvæsenet er en sygehistorie, der også sætter fokus på mangler i sundhedsvæsnetKan sammenlignes med Bevar mig vel og . Sådan overlevede jeg kræften og sundhedsvæsenet er en sygehistorie, der også sætter fokus på mangler i sundhedsvæsnetKan sammenlignes med Bevar mig vel og Op igen. er en sygehistorie, der også sætter fokus på mangler i sundhedsvæsnet.