Hvornår er menneskelivet mest skrøbeligt? Det sættes der ord på i denne udgivelse, der henvender sig til fagpersonale såsom præster og læger, men også til kristne læsere i fx studiekredse. Omsorgsmedarbejdere vil også kunne drage nytte af bogen.
Bogen består af seks kapitler, som hhv. omhandler sygdom som livsvilkår, stress, angst, aldring, død og sorg og sidst tilgivelse. Hvert kapitel indeholder livsfortællinger fra almindelige mennesker. Bagerst i bogen er et appendiks om lægers og præsters relationer før og nu. Forordet er skrevet af professor Niels Christian Hvidt. Forsidebilledet er malet af Thomas Kluge. De to forfattere er hhv. læge og teolog.
Dette er en velskrevet og flot reflekterende udgivelse om livets eksistentielle udfordringer. Bogen fokuserer på krydsfeltet mellem lægers og præsters omsorgsarbejde og foregår der, hvor man lader teologi og medicin mødes, der hvor vi snakker krop og ånd, naturvidenskab og tro. Der sættes, på fineste vis, ord på de tunge emner i livet såsom sygdom, stress, angst og sorg, og forfatternes overvejelser kan hjælpe læseren med at finde en brugbar tilgang til disse livsvilkår.
Bogen kan sammenlignes med andre udgivelser, der lader naturvidenskab og tro mødes. Her kan fx nævnes Kan tro flytte bjerge?Tro og videnskab I bogen Tro og videnskab forener kristne videnskabsfolk også tro og videnskabBogen kan sammenlignes med andre udgivelser, der lader naturvidenskab og tro mødes. Her kan fx nævnes Kan tro flytte bjerge? I bogen forener kristne videnskabsfolk også tro og videnskab.