I Det der er mit, 2002 introducerede Anne Holt makkerparret Inger Johanne Vik og kriminalbetjent Yngvar Stubø. De 2 er blevet gift, og har netop fået barn, da der sker et mord på en populær kvindelig tv-vært. Det er et ualmindeligt bestialsk mord og det bliver værre endnu. Der er 3 andre kendte personer, der bliver slået ihjel, og også disse mord er meget modbydelige. Politiet står på bar bund, der er ingen spor at gå efter, og motiv mangler der også. De graver tilbage i ofrenes fortid for at finde mulige fjender, men der er ikke noget, der hænger sammen. Inger Johanne Vik har været ansat hos FBI som profiler, med speciale i at lave profiler af massemordere, men da det er en periode, som hun mest af alt har lyst til at glemme, er hun ikke meget for at blive draget ind i sagen. Men det bliver hun, og der viser sig nogle meget skræmmende sammenhænge. Vi følger morderen på afstand indtil hun - det kan jeg godt røbe - kommer tættere og tættere på vores makkerpar. Blandingen af politiarbejde, beskrivelsen af det psykologisk noget skrøbelige ægtepar og så morderens ønske om at begå den fuldendte forbrydelse er blændende godt skrevet. Spændingen holder sig til sidste side, ja endda længe efter, for slutningen er mildest talt noget overraskende. Der må komme et bind 3.