d. 5. juli 2018
af
af
Annemette Schønberg Johnsen
d. 5. juli 2018
Socialrealistisk film, der giver en ordentlig opsang til Danmarks forældre anno 1944 og viser en række unge skæbner. Målgruppen er alle med interesse for tidens børneopdragelse og ungdomsliv. Bedøm selv, om filmens budskab stadig har relevans.
Filmen blev angiveligt til på opfordring af en børnelæge. Den dokumentar-lignende ramme er en ihærdig skolelærer, der under et foredrag fortæller om unge, han har mødt, og deres historier er dramatiseret i forskellige scener. Først den stille Karen Marie fra landet, der bliver lokket i uføre af den fremmelige bypige Margit. Unge Egon er småkriminel, men retter sig på et ungdomshjem med hårdt arbejde, frisk luft og idræt. Ind i mellem ser vi situationer fra byens baggårde med legende børn, åbent das og usle forhold. I de små lejligheder bor alt for mange, og børnene ser ting, de ikke burde. Det understreges, at det altid er forældrenes ansvar, når det går galt for et ungt menneske.
Filmen er i sit budskab på den ene side almengyldig, på den anden side overdrevet pædagogisk, bombastisk udmalende med tyk symbolik. I scener fra ungdomshjemmet bruges virkemidler i stil med nazipropagandaen - flotte, sunde ynglinge i fysisk aktivitet. Filmen skal især ses for det social- og kulturhistoriske tilbageblik.
De glimrende DR-produktioner som bl.a. 100 års barndom. 1940-1950 er desværre ikke tilgængelige i bibliotekerne. Spillefilmen Havnebyens fristelser kommer tematisk i nærheden100 års barndom. 1980-1990Havnebyens fristelserDe glimrende DR-produktioner som bl.a. 100 års barndom. 1940-1950 er desværre ikke tilgængelige i bibliotekerne. Spillefilmen kommer tematisk i nærheden.
