Det store møntrøveri repræsenterer genren, som vi kender fra Jan-, Kim-, og Blyton-bøgerne. En mosaik, som rummer alle de kendte ingredienser: en frisk og modig 10/11-årig pige, sommerferie, en ukuelig mormor, forbrydere med kyllingehjerner, en ulykkelig dreng som er stukket af fra børnehjemmet og en betjent, som ikke er alt for hurtig i aftrækket. Men den klarer Stritte og mormor. Allere på feriens første aften i sommerhuset fortæller nyhederne, at der i nabolaget er blevet slået en mand ned, og hans kostbare møntsamling er stjålet. Er disse grove (skildret i bedste trivistil) forbrydere allerede over alle bjerge, eller er de lige i nærheden? Ja, de er næsten naboer til Stritte og mormor, mens de venter på deres falske pas, så...Selvfølgelig rummer bogen spændingsmomenter og er bygget godt op, så man hele tiden på skift følger "opklaringen" og forbrydernes grove adfærd. Det er sort/hvidt, godt/ondt og de kloge/de dumme. Det er spænding og smil, men bogen tilføjer ikke genren noget nyt.