Det synkrone er på én gang en digtsamling og et fotografisk billedværk. Vel at mærke ikke på en sådan måde at den ene udtryksform er underordnet den anden, men ligeværdige, synkrone. Værket er resultatet af et samarbejde mellem lyrikeren Tomas Thøfner, (debut: Klartonen synger, 1995,) og billedkunstneren og fotografen Thyra Hilden. I bogens prolog understreges ligheden mellem den digteriske og den fotografiske skabelsesproces, hvor sproget på samme måde som lyset der trænger gennem kameraets linse skaber betydning, afsætter spor, i mørket og et forskelsløse: "Før det kan fortsætte, må der prikkes et hul i/ væggen. Og det sker, et lille hul prikkes i væggen,/ og straks trænger sprog og lys ind." De seks billedserier indfanger i deres motiver af mennesketomme, natlige park- og forstadslandskaber de flydende overgange mellem natur og kultur, hvor der bag det kendte og fortrolige skjuler sig noget irrationelt og foruroligende. Tilsvarende skaber Thøfners digte og lyriske prosatekster et sprogligt og betydningsmæssigt univers, der er inspireret af billedserierne. Dels konkret som brudstykker af de historier og stemninger fotografierne fremkalder, dels mere abstrakte overvejelser over forholdet mellem sprog og virkelighed. Det er et genreeksperimenterende, ambitiøst værk, der stiller store krav til læseren, men spændende i sit forsøg på at lade to forskellige kunstarter gensidigt supplere og belyse hinanden.
