Forfatterinden er ansat i socialministeriet. Hun har stort kendskab til det sociale område, og hensigten med denne bog er at understrege betydningen af frivilligt socialt arbejde. Blandtsocialarbejdere har der i de senere år været ført en livlig debat om forholdet mellem professionelle/offentlige og frivillige/private, bl.a. i forb. med den øgede privatisering. For forfatterindener det vigtigt at påpege, at det bør være muligt at kombinere privat og offentlig virksomhed, så at det private arbejde kan virke som en udfordring, et supplement og som formidling til detoffentlige. Dog skal man også samtidig holde fast i det offentliges opgaver og ikke forringe de off. socialarbejderes muligheder. Samtidig med at bogen har karakter af en debatbog, giver den ogsåen gennemgang af det frivillige arbejdes betingelser. Med udgangspunkt i 4 eksempler, bl.a. Mariatjenesten, ses på organiseringen, formål, hvem er de frivillige, hvorfor frivillig o.s.v. U.H.beskriver, hvordan det konkretesamarbejde kan finde sted. Hun beskæftiger sig dels med det praktiske arbejde, og dels med hvordan der kan ske en bearbejdelse af den gensidige mistro. I bogeninddrages mange undersøgelser især fra Danmark og England. Den er let læselig; et vist kendskab til socialt arbejde vil dog være en fordel.