Bøger / faglitteratur

Det uendelige sind


Beskrivelse


Udfra egne oplevelser samt casestories, der omhandler mirakuløs helbredelse, kontakt med afdøde, ufo'er, ud-af-kroppen oplevelser mv. anskueliggør forfatteren det synspunkt at sindet fungerer uafhængigt af hjernens biologiske processer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2000

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 25. apr. 2000

Bogen er forfatterens 7. – hendes 3. på dansk. Tidligere har vi set Sindets energi, 1994, og Sindets magiske kraft, 1998. De handler alle om healing og åndelig energi, og forfatteren vidergiver stilfærdigt sine ganske bemærkelsesværdige erfaringer som clairvoyant, medium og healer med stor troværdighed. Netop fordi hun ikke prøver at overbevise, men blot fremstiller verdensbilledet som det nu ser ud, når man som hun har et åbent "tredje øje" – altså kan se med sindet. I denne bog gør hun meget ud af at redegøre for, at sindet er adskilt fra hjernen, at det er immaterielt, ren energi og udødeligt. Det har en funktion som hjernens "kontroltårn". Bogen er fuld af historier, der underbygger denne opfattelse – historier om ufo'er, ånder, afdøde, folk i koma, der meddeler sig og andre paranormale fænomener. Bl.a. et engelsk fodboldhold, der styrtede ned med et fly for mange år siden og nu meddeler sig til fodboldverdenen gennem Betty Shine og i øvrigt står parat, når fodboldspillere dør og træder over i den anden dimension. "Fodboldspillere tager vare på deres egne". Betty Shines tidligere bøger går godt. Det vil denne også gøre til folk med veneration for okkultisme.



Informationer og udgaver