Bøger / faglitteratur / humoristiske skildringer

Det værst tænkelige - dating & sex


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2002

af

af

Søren Brunbech

d. 22. aug. 2002

Dette er den tredje i rækken af bøger der giver klare og kontante anvisninger på hvordan man kan redde sig ud af mere eller mindre sandsynlige værst tænkelige situationer. De tidligere var Det værst tænkelige - en håndbog i overlevelse(2000) og Det værst tænkelige på rejse(2001). Her handler det om at kunne tackle de værst tænkelige dating- og sexscenarier, og blandt de nødsituationer der beskrives er: Hvordan afgør man om ens date er øksemorder? eller om han er gift? Hvordan behandler man barbersår og bekæmper dårlig ånde? Hvordan håndterer man (med én hånd) de forskellige lukkeanordninger på bh'er? Hvordan trækker man stramme støvler af sin date? Hvordan redder du din date hvis et fremmedlegeme under middagen har sat sig fast i luftrøret? Flere af disse dramatiske situationer er illustreret med stregtegninger. I listen over scoresætninger der bør undgås, finder man bl.a. denne: Kan jeg købe en drink til dig, eller vil du nøjes med pengene? Bogen balancerer på kanten mellem den frivillige og ufrivillige komik, og den vil nok få nogen efterspørgsel for sin underholdningsværdi. Den primære målgruppe er dog yngre mennesker der skal ud at score, og her kan man have sin private skepsis over for om systematisk læsning af denne bog vil forhøje succes-raten.


Weekendavisen

d. 1. nov. 2002

af

af

Anne Knudsen

d. 1. nov. 2002