12 offentlige ledere reflekterer over de værste og de bedste oplevelser i deres arbejdsliv i digtform. Egnet som refleksions- og debatbog for andre ledere.
Indholdet er skrevet af ledere fra sundhedsområdet, det pædagogiske område, politiet og skolesektoren. Bogen er inspireret af Søren Ulrik Thomsens digtsamling Det værste og det bedste Lederne er "anonymiseret" i de enkelte tekster, hvor modpolerne i arbejdet beskrives. Bedst er det "at få de sidste med/dem som ingen troede på/dem, der altid halter bagud/og sidder med armene over kors og brokker sig/at få dem med er bedst//Det er det bedste for mig". Og som modsætning, det værste er: "at jeg skal registrere navnene på samtlige 130 ansatte/der på personaledagen fik en sandwich til frokost/det er det værste//". Der er sort-hvide fotografier på bogens venstresider.
Formen bibringer ledernes oplevelser og erfaringer en tone af refleksion og eftertænksomhed, selv om de ikke skal læses for deres lyriske værdi. Flere vil kunne spejle sig i oplevelserne og følelserne fra hverdagen, både de positive og negative. Bogen er ikke anvisende, men har en terapeutisk tilgang til lederhvervet. Lisbeth Hjorts fotografier er detailbilleder uden mennesker af miljøer, inventar osv. typisk fra institutionshverdagen og efterlader et lidt stereotypt udtryk.
Om livet og betragtninger på livet i daginstitutioner findes Mælkekassetårn, som er en novellesamling.