Selvhjælpsbog om at leve i et parforhold med en alkoholiker baseret på Al-Anons lære (familiegrupper under Anonyme Alkoholikere). For voksne med tilknytning til AA eller ønske om at komme med i AA.
Oversættelse af amerikansk bog fra 1971. Før titelblad og indholdsfortegnelse er der et forord om Al-Anon samt en litteraturliste med bøger på engelsk og dansk. Efter en intro til, hvad Al-Anon er, beskæftiger bogen sig med det dilemma, at pårørende til alkoholikere ønsker ædruelighed fremfor alt. Når alkoholikeren er tørlagt, viser det sig, at ædruelighed ikke løser alle konflikter. Bogen beskæftiger sig også meget med alkoholismens påvirkning på sexlivet. Bogen bruger cases fra AA og Al-Anon-møder samt til slut de 12 trin AA bygger på.
Denne bog fremstår som en pjece skrevet til folk, der allerede har viden om AA, da der er mange indforståede ting fx: "min vækst i programmet" - uden programmet er introduceret. Eller "hun fortalte det til sin sponsor" - uden udenforstående ved, hvad en sponsor er i denne sammenhæng. De enkelte afsnit kan godt indeholde gode informationer til mennesker, der er berørte af emnet, men der er ikke en klar disposition. For udenforstående er bogen fragmenteret. De 12 trin, som er grundlaget, kommer til allersidst, og her får man indtryk af det amerikanske og religiøse udgangspunkt.
To fagbøger, der også behandler parforhold og alkoholisme: Gør dig fri af andres misbrugPar i behandling og Par i behandlingTo fagbøger, der også behandler parforhold og alkoholisme: Gør dig fri af andres misbrug og .