Summary: I dag vedtages der flere og flere love, som hjemler politiets overvågning, hvilket fra lovgivers side begrundes i et ønske om at styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum. I takt med at overvågningsteknologierne og de systemer, der efterfølgende behandler de indsamlede data, bliver mere sofistikerede, tegnes der meget præcise billeder og mønstre af den overvågedes adfærd. Danmark er forpligtet gennem hhv. den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder til at beskytte privatlivets fred, hvorfor det kan være problematisk, når lovgiver hjemler indgreb i retten til privatlivets fred i form af politiets øgede overvågning. "Digital overvågning – lovgivningens grænser i et menneskeretligt krydsfelt" behandler denne problemstilling, som bygger på afhandlingen af samme navn. Formålet er først at fastslå reguleringsstrukturen mellem den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, herunder hvordan det indbyrdes hierarki mellem de to retskilder er. Det primære formål i afhandlingen er dog at udlede krav til lovgivning, der hjemler digital overvågning i de to retskilder og hertil hørende retspraksis.