Bøger / skønlitteratur / digte

Digte efter Murens fald

nr. 58 af Babel-serien

Beskrivelse


Digte. Forfatteren (1929-1995) kortlægger i disse digte om død, sorg og tomhed, livet og menneskene efter Murens fald - efter historiens afslutning.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2016

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 21. okt. 2016

Mørke, og intellektuelt udfordrende, digte skrevet som reaktion på Murens fald. For interesserede i tysk lyrik og Wende-litteratur.

Heiner Müller (1929-1995) var en af de betydeligste tyske teaterforfattere i 2. halvdel af det 20. århundrede. Hans status er sammenlignelig med Bertolt Brechts i århundredets 1. halvdel. Müller boede hele sit liv i Østtyskland og opnåede i 1980'erne kultstatus i Danmark med teaterstykker som "Hamletmaskinen" og "Frihedens Maske". Denne bog indeholder et udvalg af hans digte skrevet i begyndelsen af 1990'erne. Digtene kortlægger livet og menneskene efter historiens såkaldte afslutning. Müller skriver sig bl.a. op mod Shakespeare og antikke græske og kinesiske klassikere. Digtene handler ofte om død, sorg og tomhed, som her i TOM TID: "Min skygge fra i går/ Har solen brændt op/ I en træt april// Støv på bøgerne// I natten/ Går urene hurtigere// Ingen vind fra havet// Venten på intet". Forord og efterskrift af Madame Nielsen.

Man får et enestående indtryk af en østtysk intellektuels usentimentale resignation og sortsyn efter Murens fald. Historiens død tematiseres på glimrende vis, bl.a. med en omskrivning af Walter Benjamins "Historiens Engel" og med henvisninger til historikere som Herodot, Polybios og Mommsen. Kræver en god læser.

Første gang Müllers digte udsendes på dansk. I skandinavisk regi kan Müller sammenlignes med den svenske dramatiker og digter Lars Norén.


litteratursiden.dk

d. 4. jan. 2017

af

af

Daniel Boysen

d. 4. jan. 2017

Intense digte om tilværelsen efter murens fald og genforeningen. Smerten, døden og det fremmede er fortsat til stede som et grundvilkår for mennesket. I dette digtudvalg med forord, PS og oversættelse...


Politiken

d. 11. nov. 2016

af

af

Mikkel Krause Frantzen

d. 11. nov. 2016


Berlingske tidende

d. 24. dec. 2016

af

af

Jørgen Johansen

d. 24. dec. 2016


Weekendavisen

d. 10. feb. 2017

af

af

Lars Bukdahl

d. 10. feb. 2017


Standart

Årg. 31, nr. 1 (2017)

af

af

Søren R. Fauth

Årg. 31, nr. 1 (2017)