I anledning af 100-året for Sandemoses fødsel i 1899 udgives denne biografi af Jorunn Hareide, der i 1976 tog doktorgrad om hans forfatterskab. "Kunsten går i ett med sin utøver...Stor kunst lever bare i sitt eget opphav." Således citeres Sandemose i prologen, og det er den meget tætte sammenhæng mellem Sandemoses eget liv, fra opvæksten i Nykøbing Mors til bosættelsen i Norge, hans 3 ægteskaber, hans kamp mod småligheden og hans fiktive personer igennem forfatterskabet, der er krumtappen i Digtning som skæbne. "At være digter eller en anden slags ægte kunstner er altså ikke noget man kan vælge at blive", det er en skæbne, for Sandemose en undertiden meget hård skæbne. Livets tildragelser gik ikke umærkende over ham, fra han som vred ung mand forlader sin fødeby, som han senere beskriver i En flygtning krydser sit spor med Janteloven til han i 1965, umiddelbart før sin død, under meget stor pressedækning bliver forsonet med Nykøbing og dens borgere. Der er skrevet andre biografier om Sandemose; med de psykologiske/psykoanalytiske tolkninger og det meget rige billedstof, er denne et supplement og egnet til brug til litteraturopgaver. Citaterne i bogen er alle på norsk, og der er en liste på 44 titler om yderligere litteratur om ham.