Skal man genrebestemme Helen Dunmores altid velskrevne og underholdende romaner, er Zennor i mørke (1995) og Den lange vinter (1996) vel nærmest dameromaner, mens Taler med de døde (1997) mere er en psykologisk kribler. Det kribler også lidt i Din blåøjede dreng, men aldrig så meget, at man får gåsehud. Simone er 38 år og nyudnævnt dommer i en engelsk provins. Hun er gift med Donald og de har to drenge i skolealderen. Donald er krakket med sit firma, så Simone knokler for at holde den stærkt forgældede familie fra fallittens rand. Donald har masser af skyldfølelse, og det slider på forholdet ægtefællerne imellem. Pludselig begynder Simone at modtage afpresningsbreve og kompromitterende fotografier. Afpresseren er den Michael, som hun elskede inderligt, da hun som 18-årig var i USA, og som hun aldrig helt har glemt. Michael er Vietnam-veteran, og efter et langt ophold på en psykiatrisk afdeling dukker han nu op i England og vil have Simone med tilbage til USA. Efter de første sider havde jeg ventet en psykologisk thriller, men det blev der aldrig for alvor tale om. Romanens styrke ligger derimod i beskrivelsen af Simone som en kvinde under pres og hendes kamp for at holde sammen på sig selv og sin familie. Efterspørgsel som Taler med de døde.