2. del af norske Edvard Hoems velanmeldte udvandrer-serie byder på et flot skildret drama om udvandring og savn. For læsere af gode slægtsromaner, eller interesserede i livet som skandinavisk emigrant i Amerika.
I Høstkarl i himlen stiftede vi første gang bekendtskab med parret Nesje og Serianna, og deres bestræbelser for at overleve i de barske vilkår i Molde i slutningen af 1800-tallet. Vilkår så hårde at flere af familiemedlemmerne valgte at emigrere, og det er netop sønnens Eilert Knutsens skæbne i Amerika vi følger denne gang. Kun godt 16 år gammel forlader han forældrene, og søger lykken i det forjættede land. Den høje flotte Eilert er populær hos pigerne, men hans rastløse sjæl forbyder ham at falde til ro. Først da han efter nogle år tager til Canada finder han kærligheden og her opbygger han en gård helt fra bunden. Sideløbende hører vi om faderens liv i Molde og hans håb om at se Eilert igen.
I lighed med 1. bind har vi at gøre med en velfortalt semi-biografisk slægtssaga, der giver sig tid til at fortælle sin historie. Stilen er malende og levende med mange poetiske passager, men stadig letlæselig og spændende. Miljøskildringen af dagliglivet på prærien virker autentisk og gennemført, og man mærker tydeligt den store research Hoem må have foretaget. Kan læses uafhængigt af første bind, men det anbefales at have læst denne først.
Kan sammenlignes med Toril Brekkes Drømmen om Amerika og Vilhelm Mobergs udvandrer-serie.