Bogen har undertitlen "børn fortæller om mobning", og den er ifølge forordet tænkt til undervisningsbrug i 3.-7. klasse. En metodik er det ikke, men en samling af interviews med børn, der enten som mobbede eller mobbere udtaler sig om problemet i skildringer af et hændelsesforløb. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange bagefter er i stand til at analyse deres egen situation, sætte ord på og definere årsag og virkning. Oftest er det i skolens regi, der refereres til, og det er beskæmmende at se, hvor sjældent det er forsøgt eller lykkedes lærerne at løse knuderne. De seks indlæg af voksne giver dog ud fra et erfaringsgrundlag flere kvalificerede bud på, hvor og hvordan skolen kan imødegå problemet. Klimaet i klassen, fælles oplevelser, fælles ansvar, en bevidst opmærksomhed, både fra elev- og lærerside på den sociale interaktion, samt temadage om emnet med eventuelt et regelsæt for omgangsnormer er nogle af de ting, der vægtes. Der er en stigende tendens rundt om på skolerne til at arbejde åbenlyst med mobning, og bogen kommer på rette tidspunkt som en håndsrækning til de implicerede, dog mest til lærerbrug, selv om store elever nemt kan læse med.