Den yngste klient Varg Veum nogensinde har haft - en lille dreng på 8 1/2 år - dukker op på kontoret en februardag. En ungdomsbande har stjålet hans cykel. Veum rykker ud, redder cyklen og møder hans ret så sympatiske mor. En forbindelse, der desværre brat afbrydes, da hun ved et følgende møde holder kniven, der lige har dræbt hendes fraskilte mand. Veum tror på hendes uskyld og sætter alle sejl til for en opklaring. Bogen, som ikke tidligere har væres oversat, er 2. del af serien om Varg Veum fra 1979, som nu er under tv-filmatisering, var for mig et fornøjeligt gensyn med detektiven. Staalesen har en udmærket fortælleteknik, personer af kød og blod, fin atmosfære og en virkelig god humor med rappe særdeles underholdende replikker om Veums iagttagelser. Hertil kommer en fin dansk bearbejdelse og et veloplagt fængende plot med gode karakteristikker af ulykkelige og mislykkede eksistenser. Bogen er noget mere end en krimi. Den er også en melankolsk historie om, hvor svær kærligheden kan være, ensomheden omkring os, forkerte valg og ulykkelig forelskelse. De snart 30 år er dog ikke gået sporløst hen over romanen, og især det triste betonmiljø er et klart barn af 1970'er tilblivelsesrammen. Men den bergensiske Philip Marlowe antihelt fungerer troværdigt og bæredygtigt i det norske miljø, og jeg sad ved slutningen tilbage med tilfreds følelse af at have læst en god bog.