Bøger / faglitteratur til børn / øvelser

Dino yoga


Beskrivelse


Vidste du at dinosaurer også kan lave yoga? Rex, Raptor, Trixie og Dactyla kan i hvert fald, og hvis du har lyst til at prøve, så er du også velkommen i Mester Diplos' yogaskole. For børn fra 4-7 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2022

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 18. feb. 2022

Vidste du at dinosaurer også kan lave yoga? Rex, Raptor, Trixie og Dactyla kan i hvert fald, og hvis du har lyst til at prøve, så er du også velkommen i Mester Diplos' yogaskole. For børn fra 4-7 år.

Bogens fire forskellige dinosaurer har hver især udfordringer, som de får hjælp til gennem yogaen. Rex bliver nemt vred, og Raptor har svært ved at finde ro. Trixie mister nemt koncentrationen, mens Dactyla mangler selvværd. I bogen viser hver dinosaurer en lille sekvens på 3 yogastillinger, der hjælper dem, samt en afsluttende meditation. Hvert opslag byder på en ny stilling, der illustreres med trin-for trin tegninger af den pågældende dinosaur, samt en ledsagende tekst. Afslutningsvis findes en række halsøvelser, samt en gående meditation. Den italienske forfatter er børneyoga-lærer, mens illustratoren er ungarske Anna Láng.

Det er en sjov tanke at kombinere yoga og mange børns store interesse for dinosaurer. Dette greb bliver desværre en smule på bekostning af forståelsen, for selvom dinosaurerne er både søde og sjove, så er deres kroppe lidt anderledes udformet end menneskebørns. Flere stillinger er ganske avancerede, og en enkelt ovenikøbet udført på toppen af en stor bunke sten, på den medfølgende illustration. Med den rette hjælp fra en voksen yogi kan bogen fint anvendes.

Lyt til løven : yogaremser for børn kan varmt anbefales.