Bøger / faglitteratur til børn

Dinosaurer i Triastiden


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2014

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 20. aug. 2014

Ny fagbogsserie, Forhistorisk, om fortiden med overvejende fokus på dinosaurer, men også med titler om livet livet før og efter dinosaurerne samt om menneskets udvikling. Denne udgivelse fortæller om dinosaurerne i Triastiden og appellerer til dinosaur-glade børn mellem 8 og 10 år. Bogen er mest velegnet til hyggelæsning og som bladrebog, men kan også anvendes fagligt som supplement til andre fagbøger om dinosaurer.

Som seriens øvrige udgivelser er bogen opbygget over kapitler af 2 sider. Første kapitel beskriver Triastiden, hvorefter de følgende kapitler fortæller om forskellige dinosaurer fra den tid. Afslutningsvis er der en dyreliste, en mangelfuld ordliste og et stikordsregister. De enkelte kapitler består af en stor computertegnet illustration, en grundtekst samt en mindre illustration, der prøver at give et billede af dinosaurens størrelse i forhold til et barn.

Dinosaurer er et meget populært emne blandt børn, og der udgives derfor jævnligt bøger om emnet. Denne udgivelse supplerer samlingen fint uden dog at tilføre noget nyt. Sprogligt og fagligt "halter" bogen i forhold til mange andre udgivelser om dinosaurer, men illustrationerne appellerer til målgruppen og kan give stof til megen samtale.

Fagbog for børn, hvis force er illustrationerne, men som sprogligt og fagligt "halter".