Bøger / faglitteratur til børn / billedbøger

Dinosaurerne


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2003

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 28. juli 2003

Tilsyneladende et bind i en ny serie, der henvender sig til mindre børn. Bogen er opbygget af en række tosidede opslag med titler som "Før dinosaurerne", "De mest berømte", "Hvem var dinosaurerne", "Kæmper med lange halse" og "Dyr fra dinosaurernes tid". Oplysningerne kommer nogenlunde kronologisk, men der er ingen indholdsfortegnelse og intet stikordsregister. Den mest iøjnefaldende forskel på denne og de fleste andre bøger om emnet er illustrationerne, der her er mere eller mindre vellignende tegninger af dyr og landskaber. Måske vil dette ikke genere helt små børn, men når teksten kan selvlæses vil de ikke kunne stå sig mod de mere realistiske forsøg på at genskabe oplevelsen af disse fantastiske dyr. Teksten er opbygget af korte sætninger og sammensatte ord er delt. Den indeholder mange måske lidt staccatoagtige oplysninger, men er ikke særlig let at læse, da dyrenes navne fylder ganske meget. Ser man bort fra disse, kan resten selvlæses med udbytte fra ca. 10 år. Forsiden med et stort grønt brachiosaurushoved som blikfang virker ikke særlig inspirerende, men nok dækkende for indholdet. Bogen er nok mest velegnet til snak med et enkelt mindre barn, hvor den voksne fortæller, og man sammen leger med udtalen af de mange sære navne.