Bøger / faglitteratur til børn

Dinosaurmuseum


Beskrivelse


Interaktiv tur rundt om dinosaurerne, med fakta og folde-ud-gengivelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2009

af

af

Hans Radsted

d. 14. okt. 2009

Så er her en pop-op bog til passionerede dinosaurfans og da også til begyndere i faget. Teksten kan læses fra ca. 12 år, men de mange features kan nydes længe før - gerne sammen med en voksen.

Bogen består af 10 opslag, hvor de fire præsenterer en pop-op figur af en kødæder, en planteæder, et skelet og en vandlevende dinosaur. Dyrene præsenteres i museumsomgivelser og første opslag giver en god indgang til bogens brug, og der er også mulighed for at besøge dinosaurlaboratoriet, hvor man kan trække skuffer ud, se i mikroskop og opleve størrelsesforhold. Resten af opslagene præsenterer så en lang række arter i tekst og billeder. Vi får dyrets navn, en udtalevejledning, navnets betydning og i hvilken tidsperiode, dyret levede. Der er en generel beskrivelse af gruppen og korte beskrivelser af de viste dyr, med henvisning til laboratoriet for yderligere viden. Alle sider giver mulighed for at lukke noget op og på sidste opslag er en oversigt over trias, jura og kridt samt et register. Oplysningerne er meget relevante og givet i et godt, indholdsrigt sprog, men helt let bliver det ikke på trods af det valgte medium.

Der findes rigtig mange bøger om dinosaurer, men denne udmærker sig ved måden, man har valgt at præsentere dyrene på.

Det er nok en bog, som vil give problemer ved brug i et almindeligt biblioteksudlån, da effekterne kræver en vis forsigtighed af låneren, men til brug på stedet som appetitvækker vil den være fin. Generelt er den nok bedst til hjemmebrug.