"Dirty Dancer berører emner som angst, tvangstanker, usikkerheden der fylder teenagerens tilværelse og ærlige beretninger fra sangerens eget liv. Et nummer som "I Had A Friend" handler eksempelvis om en ven som Faurholt mistede på en brændende færge, mens et andet, "I'm Not Insane" er brudstykker og endda detaljer fra en terapi seance. En sådan ærlighed vil måske virke voldsom og som et lidt for åbent indblik i et andet menneskes liv? Men det virker sært dragende og interessant, ikke mindst fordi teksterne er pakket ind i skramlende, eksperimenterende og, som vanligt, iørefaldende melodistumper".