Bøger / skønlitteratur / roman

Disciplen Törless' forvirringer

nr. 31 af Babel-serien

Beskrivelse


Roman fra 1906, som fortæller om den unge Törless' oplevelser af kammeraters sadistiske og voldelige handlinger over for en jævnaldrende, og hans reaktioner herpå.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2009

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 29. okt. 2009

Ny oversættelse af romanen om unge Törless. Den har fortrinsvis appel til alle, der er beskæftiget i litteraturfag, fx studerende og undervisere. For andre er den dog et godt sted at begynde, hvis man vil læse Musil.

Robert Musil (1880-1942) er østrigsk forfatter og en af verdenslitteraturens store modernister. Disciplen Törless' forvirringer er hans debut fra 1906. Den fortæller om den følsomme, intelligente Törless, der er på en kostskole for elitens sønner, næsten en lille stat i sig selv med orden og disciplin inden for de hvidkalkede vægge, men også med skumle lofter og uhyggelige kroge, hvor de unge mænd dyrker et magtspil med sadisme, vold og manipulation af andres følelser og handlinger. Törless føler sig både tiltrukket og frastødt, vælger en tid at stå på sidelinjen som analytisk betragter, men siger til slut fra over for mishandlingen af en kammerat. Sproget er fortættet, præget af sin tid og sit germanske ophav og derfor ikke let tilgængeligt.

Romanen blev filmatiseret 1966 og kom på dansk samme år med titlen Den unge Törless, oversat af Mogens Boisen. Denne nye oversættelse af Karsten Sand Iversen udmærker sig ved stor sproglig præcision i forhold til Musils tekst. Tematisk peger romanen frem mod hovedværket Manden uden egenskaber, der udkom 1930-43 (på dansk 1968-71 ved Mogens Boisen, hele værket i 1994-98 ved Karsten Sand Iversen).

Væsentlig klassiker, sprogligt og tematisk funderet i sin tid, ikke nem at læse. Fortrinsvis for litteraturfolk.


Jyllands-posten

d. 15. okt. 2009

af

af

Mikael Busch

d. 15. okt. 2009


Berlingske tidende

d. 23. okt. 2009

af

af

Martin Krogh Andersen

d. 23. okt. 2009


Standart

Årg. 23, nr. 4 (2009)

af

af

Søren R. Fauth

Årg. 23, nr. 4 (2009)