Spil / computerspil

Disney princess - my fairytale adventure


Beskrivelse


Adventurespil. Du er lærling hos Den Gode Fe på slottet, men kommer desværre til at trylle alle de søde alfer om til små irriterende trolde. Brug din magiske tryllestav til at forvandle troldene tilbage til alfer igen, og til at rette op på alle de ødelæggelser de har forårsaget. Saml ædelsten undervejs og køb ekstraudstyr til dekoration af dit værelse og til haven eller tilpas din figur med nyt tøj og smykker. Du får også adgang til andre prinsesse-verdener, hvor du f.eks. skal hjælpe Askepot og Rapunzel. Spil minispil hvor du skal gribe, skyde og poppe bobler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2012

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 30. okt. 2012

Wii. Adventurespil. Disney Princess - my fairytale adventure er et let tilgængeligt spil som henvender sig til de yngste brugere på denne konsol. Spillet er på dansk, og har en uproblematisk PEGI-rating på 3.

Spilleren er lærling hos Den Gode Fe, og er ved en fejltagelse kommet til at trylle alle alferne om til irriterende trolde. Man skal nu bruge sine magiske færdigheder til at trylle troldene om til alfer igen. Undervejs samler man ædelsten som kan bruges i butikken. Her kan der købes ekstraudstyr til dekoration af bl.a. haven og slottet. Senere får man adgang til bl.a. Askepot's og Rapunzel's verdener. Undervejs kan man tilpasse sin figur med forskellige ansigter, tøj og farver. Spillet er let tilgængeligt og brugen af nunchuck og femote controller bliver tydeligt forklaret på dansk. Det er ikke avancerede funktioner der er lagt ind i disse, og derfor kan spillet gå relativ langt ned i alder. Grafikken er ikke exceptionelt god, men det hele fungerer fint i forhold til målgruppen.

Et andet og måske lidt bedre Disney prinssessespil er Tangled, 2010, men ellers kan nævnes det noget ældre Disney princess - enchanted journey, 2007.

Lige meget hvad vi mener om Disney's brug af sterotyper og spillets forudsigelighed og mangel på fornyelse, vil dette spille uden tvivl virke som en dragende magnet på mange piger i alderen fra ca. 5-8 år - de samme som også går målrettet efter prinsessebøgerne på biblioteket. De vil få en god, om end ikke langvarig spiloplevelse, hvor de relativt let kan få nogle hurtige succesoplevelser med løsning af spillets små puzzles og opgaver.



Informationer og udgaver