"Tamra Rosanes har tilbragt det meste af sit liv i Danmark, men er født i USA. Derfor kender hun til det med at migrere, og derfor har hun lagt sjæl i sine fortællinger om de danskere, der i starten af forrige århundrede rejste den anden vej og emigrerede til USA. Danmarks ukronede country- og americana-dronning mindes dem med egne, nye, (primært) engelsksprogede sange og med engelsksprogede versioneringer af gammelkendte, danske salmer og sange ... Generelt vil jeg dog sige, at Rosanes egne, nye numre fungerer bedst. De fremstår mest dybfølte og har næsten alle en fremherskende tone af mørke og alvor, vemodighed og længsel".