Tredie bind af trilogien ændrer intet ved vurderingen af serien, hverken hvad angår Romanblads-sproget eller fortælleteknisk. Her er det en serie effektjagende tableauer, der prætenderer attegne Frankrig omkring invasionen i Normandiet, Paris' befrielse, med et kig til Tyskland i sammenbrudsøjeblikket. Deforges' armod som romanskribent i strukturel forstand bliver iøjnespringende,når man ser, hvordan hun griber til de mest afsindigt usandsynlige "tilfældige" sammentræf for at samle løse ender op, for så vidt som der er tale om plot ud over det, der skabes af at en rækkepersoner har samme navn bogen igennem, flakkende gennem dokumentariske indskud og Deforges' kogsammen af episoder. Bogens svælgen i halvlummer sex, sadistiske voldsskildringer gør dens "Mit livsnovelle"-plan, litterært og psykologisk, endnu mere usmageligt. Det er vanskeligt, i forbindelse med ståhejen om denne serie, ikke at komme til at tænke på H. C. Andersens Kejserens nye klæder, ogkun ønsket om at imødekommeogså den dårlige smag kan berettige indkøb, idet anskaffelse er en bombe under selv de mest moderate kvalitetskrav.