Bøger / skønlitteratur / roman

Djævlens værk


Beskrivelse


I begyndelsen af 1500-tallets England bliver klostrene tvangsnedlagt. I Scarnsea-klostret har man meget at skjule, og da det ender med flere mord, sendes den pukkelryggede sagfører Shardlake derned med en ung hjælper.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2005

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 16. sep. 2005

I starten af 1500-tallet var kampen mellem den katolske og den reformerede kirke i England på sit højeste, og det er lige midt i den strid vi dumper ind i denne kriminalroman med sagføreren Matthew Shardlake, som er kendt som den skrappeste pukkelryg i hele retssystemet. Thomas Cromwell har givet ordre til, at alle klostre skal nedlægges, de skal overgive sige frivilligt, men det går ikke så let. I klostret Scarnsea bliver en kommissær myrdet og Cromwell beordrer Shardlake til at rejse derned for at opklare mordet. Med sig har han en ung mand, Mark, som han har taget under sine vinger. Ret hurtigt efter deres ankomst dør en ung novice, og de finder liget af en kvinde, som er forsvundet et par år tidligere. Lederne i klostret har alle noget at skjule, der er rod i regnskaberne, og flere af munkene er seksuelle afvigere. Det hele kompliceres af den unge kvinde Alice, som både Shardlake og Mark bliver tiltrukket af, selv om Shardlake inderst inde godt ved, at hun væmmes ved ham pga. hans handikap. Ligesom i Rosens navn er det den unge mand, der stiller spørgsmålene, som får Shardlake til at tvivle på, om han gør det rette. Jeg synes, at det er lykkedes for forfatteren at skabe nogle meget interessante historiske rammer og nogle spændende personer, som jeg håber at få mulighed for at følge fremover.


litteratursiden.dk

d. 19. dec. 2005

af

af

Mie Henriksen

d. 19. dec. 2005

Munke, mord og mysterier – denne atmosfærefyldte krimi fra reformationens England henvender sig bl.a. til dem, der godt kunne lide "Rosens navn". I 1537 er Henrik den 8. halvvejs gennem sine 6 koner, ...


Politiken

d. 5. nov. 2005

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 5. nov. 2005