Survivor blues
Walter Trout
Emneord
Anmeldelser (4)
Soundvenue
d. 28. jan. 2019
af
af
Sofie Kock Aukdal
d. 28. jan. 2019
"Backstreet Boys nægter at se i øjnene, at de er blevet voksne; 'DNA' er en tragikomisk, mildest talt tåkrummende oplevelse ... Albummets værste og mest tåkrummende sange findes dog i form af de sexfikserede 'New Love' og 'Passionate', hvor Backstreet Boys med linjer som »who are you, the sex police? / my sex ain't got no rules« og »I never listen to the voice in my head / you know, it's like I got no brakes in my car« tegner et direkte væmmeligt billede af sig selv som en flok upassende liderkarle".
Politiken
d. 1. feb. 2019
af
af
Lucia Odoom
d. 1. feb. 2019
"Backstreet Boys var de amerikanske arvtagere til britiske Take That, som fik selvmordslinjerne til at gløde, da de gik i opløsning i 1996. Samme år steg Backstreet Boys til tops på hitlisterne med hits som 'Quit Playin' Games (with My Heart)'. Nu er de ude med deres niende album 'DNA', som understreger, at de stadigvæk har stemmer i samklang, der er i stand til at forudsige nogle alvorlige skilsmisser. Albummet er fyldt med stærke popmelodier, især 'Breathe' og 'Don't go breaking my heart' understreger, at de er tidens bedste manband".
Jyllands-posten
d. 26. jan. 2019
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 26. jan. 2019
"Skal man dømme efter det netop udgivne studiealbum 'DNA', så bliver der ikke alene tale om en seance i nostalgiens tegn ... Nuvel, vi skal trækkes med svært fortærskede tekstlinjer som disse: »Baby, don't go breaking my heart/ breaking my heart/' cause it's the only one I've got...« Men der har nu aldrig været noget decideret Bob Dylansk over den lyriske opfindsomhed hos Backstreet Boys - boybandets medlemmer (...) måles på andre parametre - som eksempelvis evnen til at levere stærke melodier og fængende omkvæd ... Melodierne - ikke mindst den, som førnævnte tekstbid serveres på - er yderst effektive, og når det kommer til produktionen, så er der ikke noget outdated over det aktuelle album fra boybandet, som trods alt havde sin kommercielle storhedstid midt i 1990'erne ... Albummet skal ikke opfattes som et forsøg på at gentage fortidens succesfulde bedrifter - der er snarere tale om en moden tilgang til popmusikken fra et boyband, der omsider er blevet voksent".
Information
d. 1. feb. 2019
af
af
Nikola Nedeljkovic Gøttsche
d. 1. feb. 2019
"På deres nye album bryder det legendariske boyband ud af halvfemsertidslommen i en forbløffende god udlægning af samtidspoppen (...) Det er cheesy banalromantik, der fungerer, som det skal ... Lyddesignet er overordnet set skåret efter den moderne popmusikalske formular med bløde synthesizere og elektronisk perkussion ... Alligevel undslår Backstreet Boys sig de værste nutidige modebølger af overdøvende bas, syntetiske korarrangementer og den vulgært overbrugte autotune. Det er opkvikkende at høre vokalharmonier, hvor man faktisk kan adskille de enkelte stemmer og deres særegne kvaliteter ... Selv om DNA er et Popalbum med stort P, er der flere steder gjort plads til at afvige fra radiorøvslikkerskabelonen ... Generelt er mængden af musikalsk variation, leg og humørskift ganske enkelt imponerende, taget i betragtning af at albummet blot huser 12 sange og varer under 40 minutter. Værket fremstår helstøbt og velafbalanceret, hvilket er en sjældenhed - især for et popalbum - i en kultur, hvor singlen er Gud".