Det er store interesser, der er på spil i metategneserien Egoland: Guds eksistens, meningen med livet og hestebladenes socialiserende effekt. At Gud er til, kan der dog næppe herske tvivl om, for han er stort set til stede i hvert eneste billede i Divus Madsens korpulente skikkelse. Til gengæld må Gud lide den tort at blive fyret af menneskeheden, som ikke længere mener at have brug for ham, efter at videnskaben har lært at læse skabelsens kode, DNA. Efter fyringen af Gud overgår magten fra præsterne til sundhedsvæsenet, og dermed kommer menneskeheden fra asken i ilden. Divus Madsen har dog mere påtrængende problemer at tænke på, bl.a. at få en god anbefaling til at søge et nyt job. Også Madsens kone Sandra får sit at slås med, da hun mister hukommelsen om de seneste 30 år og nu bliver nødt til at tage det endelige opgør med sin ungdom for at kunne indhente sit liv. Ivar Gjørup kommer vidt omkring i sin hudfletning af samtidens tendenser og fænomener, og hans blanding af skarpe iagttagelser, intelligent (og ordrigt!) vid samt platte ordspil er helt unik inden for tegneserieverdenen. Det er fint, at forlaget Ydun har gjort disse striber fra Politiken anno 1997-2001 tilgængelige for et større publikum.