Bogen henvender sig til alle, der på et lidt dybere plan beskæftiger sig med døden og det evige liv. I bogen belyses, hvad det er vi taler om, når vi taler om sjælens udødelighed og et evigt liv, og forfatteren fremsætter sin egen forklaring baseret på Ludvig Wittgensteins sprogfilosofi.
Bogen forholder sig til to forestillinger om sjælens udødelighed, hvor den ene opfattelse er, at der med døden finder en forvandling sted, der giver adgang til et sjæleligt liv efter døden. Den anden holdning er, at det eneste liv, der gives er dette ene faktisk foreliggende, og at døden sætter punktum. Hertil føjer forfatteren så sin egen model (kaldet det tredje standpunkt), der fastholder forestillingerne om sjælens udødelighed og et evigt liv, men afviser at dette skal forstås bogstaveligt. Han mener, at vi skal se på de praksissammenhænge, forestillingerne optræder i for at få den fulde forståelse. Han er religionshistoriker og har tidligere skrevet om Wittgenstein, hvis sprogfilosofi også danner grundlaget for denne bog.
Flere forfattere har skrevet om det evige liv, men denne bog er udfoldningen af forfatterens egen teori.
Denne lille, men væsentlige bog til forståelse af begrebet det evige liv, giver en indføring i problemet og forfatterens eget bud på en forståelsesmodel. Det er et teoretisk, argumenterende værk, der ikke umiddelbart har karakter af selvhjælpsbog. Et vist kendskab til Ludwig Wittgensteins sprogteori vil øge udbyttet af bogen.