Bøger / skønlitteratur / roman

Døde mænd : seriemorder-krimi


Beskrivelse


Krimi. Seriemorderen Marie lever for én ting, at finde og myrde voldelige mænd. Først bliver hun kæreste med dem og derefter myrder hun dem. Da hun bliver veninde med Lotte, beslutter hun at myrde Lottes voldelige kæreste Lars.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2015

af

af

Merete Trap

d. 29. juni 2015

Hvad ville du gøre, hvis en mand slog og ydmygede dig? Marie ved hvad hun vil gøre, hun vil slå ham ihjel! En anderledes blanding af krimi og chick lit, især for kvinder.

Smukke Marie involverer sig med voldelige mænd, danner par med dem i en periode, for derefter at myrde dem. Dette gør hun som en slags hævn over sin egen afdøde far, der var voldelig. Hun lever et ensomt men afklaret og velhavende liv. Senest har hun myrdet kæresten Verner. Da hun møder den undseelige Lotte, bliver de veninder og da Lottes kæreste Lars også viser sig at være voldelig, vil Marie myrde ham. Hvor og hvordan? En rejse til Bali kan være svaret. Men i hælene har de politimanden Peter Hansen. Mette Glargaard er kendt som afdøde Poul Glargaards datter, og har bl.a. udgivet , samt en del selvudviklingsbøger.

Romanen består af en blanding af krimi og chick lit tilsat psykologiske elementer. Plottet virker fortænkt og uden kød på og det er en spændingsbog i den lettere ende af skalaen. Bogens styrke er dens beskrivelser af Maries barndomsoplevelser, hvor læseren mærker en ægte vrede og smerte, samt de spændende psykologiske elementer omkring voldelige mænd.

Der findes mange bøger om seriemordere, men sjældent kvindelige, med samme bevæggrund som denne hovedpersons. Kan, om noget, sammenlignes lidt med "Virkelighedens verden".