Døden sætter punktum virker i starten mere traditionel end En morder vælger galt og Døden kaster skygge, fordi den udspilles i og omkring det vante herregårdsmilieu. Det er imidlertid kun udenværkerne, og Rendells særpræg slår snart igennem. Også her er hendes detektivpar kriminalassistenten og overbetjenten fra den lille by, og de udmærker sig ved ikke at være supermænd, men almindelige mennesker med almindelige problemer både i og udenfor arbejdet. Godsejerens smukke kone bliver fundet myrdet i en skov, og det viser sig, at bag ægteparrets nydelige facade skjuler der sig en række hemmeligheder. Rendell viser i denne som i de to andre bøger sin beherskelse af kriminalromanens teknik, og hendes menneskeskildring ligger langt over genrens vanlige niveau. Her er en arvtager efter de store engelske krimidamer!.