Dødens palads

Sciencefiction-tegneserie. En muskuløs ung mand med tyrenakke er landet i fremtiden og har mødt en smuk rødhåret pige. Sammen kæmper de mod grusomhed, bundløs overtro, uhyrer og en kæmpecomputer. Miljøet er skildret som en mellemting mellem stenalder, vikinge- og inkatid, Tusind og een nat og Fagre nye verden, Tarzan i fremtidens jungle. Kort sagt et sammensurium af tomme effekterog kulisser. Tynd og utroværdig handling, personer af pap og uden lidt forsonende komik (kun ufrivillig). Tegningerne er teatralske i en stil, der minder om Kvinden fra stjernerne, tilstræbtfotografiske. Ren spekulation i escapisme.

Læs hele vurderingen

Tegneseriehelten, rumpilot Storm (kendt fra Dybets verden, 1980) blev slynget nogle millioner år frem i tid og er landet i et samfund, hvor det vigtigste åbenbart er gøgl og gladiatorkampe.Moderne teknologi kender menneskene ikke. Storm udvælges til »gladiator«, når frem til Dødens Palads (et uddødt, atomdrevet hangarskib), bryder koden, redder veninden Rødhår - og er med hende klartil næste binds spændings-oplevelser. I dette bind er der også spændende handlinger; men de er uden dybere mening - er kun til underholdning, og jeg føler dem ret så uvedkommende. Personerne er rentvivi. De er kun skabeloner, brugt i et spil, men uden dækkende personlighed. Tegneren er ellers teknisk dygtig og har skabt et Corben-præget person- og farvegalleri med mange gode detaljer imiljø- og handlingsbeskrivelser. Trods irriterende småfejl formidler de spændingen til actionshungrende 12-16 årige.

Læs hele vurderingen