2008 July
af
af
Robert J. Farr
2008 July
"James Levine's Mozart has no great distinction. He moves the music along without seeking to convey anything of the evolving drama. He is content to support the breathing and phrasing of his singers and is careful not to drown their voices. These are considerable virtues ... this well sung performance in traditional sets and costumes will meet most needs and provide much enjoyment".
2007 November
af
af
Göran Forsling (f. 1942)
2007 November
"To sum things up: this production has its points if one can accept the abstract setting, the cast are good actors and much of the singing is good but Welser-Möst's heavy-handed conducting lets it down seriously".
d. 26. maj 2009
af
af
Henrik Friis (f. 1978)
d. 26. maj 2009
"Det lykkes fornemt. Keenlyside er en fremragende spændstig grisebasse, der nægter at lade andet end testosteron være motivation, mens der er hvæsende hævntørst i stemmerne på de dramatisk overbevisende damer Donna Anna og Donna Elvira ... Både kulisser og kostumer er 1700-talsagtige og holder sig - præcis som orkestret - diskret, indbydende og effektivt i baggrunden og giver plads til humor og stemmepragt".
d. 5. dec. 2006
af
af
Jan Jacoby
d. 5. dec. 2006
d. 24. mar. 2010
af
af
John Christiansen
d. 24. mar. 2010
d. 28. feb. 2006
af
af
Michael Bo
d. 28. feb. 2006
d. 29. dec. 2014
af
af
Søren Schauser
d. 29. dec. 2014
"Opsætningen er i alle henseender karakteristisk for Holtens kunst: Rig på billeder. Dybt detaljeret om følelserne. Men måske først og fremmest en opsætning for voksne mennesker ... Rollerne er i runde tal lige stærkt besat. Herrerne virker måske en smule stærkest i det sanglige. Damerne står måske en smule bedst i skuespillet og tegnes i det hele taget klarest ... Grundlæggende en fryd fra ende til anden".
d. 13. mar. 2006
af
af
Michael Bo
d. 13. mar. 2006
"Ingen af personerne i Bieitos forestilling er tilnærmelsesvis sympatiske - eller nuancerede. Alle er voldspsykopater ... Leporello er en rigtig ulækker narkobisse, og liden Zerlina er en jetset-wannabee ... Desværre er forestillingen heller ingen sangerfest, og dirigent Billy i orkestergraven har travlt med at prøve at blæse sit udtryk op, så det nogenlunde matcher plakateffekterne på scenen".
d. 8. maj 2023
af
af
Peter Dürrfeld
d. 8. maj 2023
"Man kan være så kæk at trække Søren Kierkegaard frem som vidne på, at 'Don Juan' (...) ikke alene overgår alle andre operaer, men er det største kunstværk i civilisationens historie! Værket er unægteligt blevet forløst af større dirigenter end Domingo, men, men han har naturligvis valgt fine (og ikke for bedagede) sangere (...) Summa summarum er der tale om en attraktiv udgivelse".
d. 16. dec. 2015
af
af
Peter Dürrfeld
d. 16. dec. 2015
"DGG's nye indspilning af Mozarts geniale Don Giovanni fra Scalaoperaen i Milano er i en sand stjernebesætning og sætter naturligvis forventningerne højt ... Oplevelsen viser sig imidlertid at være en noget blandet fornøjelse ... Robert Carsens iscenesættelse er decideret rodet ... Netrebko i rollen som Donna Anna ... skuffer en anelse ... Peter Mattei i titelrollen og Bryn Terfel som Leporello [er] aldeles fremragende, mens Giuseppe Filianoti er en mindre katastrofe som Don Ottavio".
d. 23. nov. 2015
af
af
Thomas Michelsen
d. 23. nov. 2015
"Sangerne ligner til forveksling publikum og render også rundt blandt dem, så det hele flyder sammen. Der er et klart element af totalteater, og også de tricks virker noget slidte. Med La Scalas afgåede musikchef, dirigenten Daniel Barenboim, og La Scalas orkester i graven som garanter for et roligt, smukt fraseret akkompagnement uden mindste spor af opførelsespraksis er det en opsætning, der både visuelt og musikalsk lever af sit lange åndedrag. Og så af sangere, der for nogles vedkommende bare ikke fås bedre ... Sangere og Barenboim redder tre julehjerter i land".
d. 15. juni 2009
af
af
John Christiansen
d. 15. juni 2009
"Simon Keenlyside ... er ikke umiddelbart typen på Don Juan, men han spiller og synger Mozarts forfører med en besnærende intelligens, som er fængslende. Opførelsen fra Covent Garden i London sat i scene af Francesca Zambello, som en gang også gæstede Det Kgl. Teater, er nok en af hendes bedste. Endnu mere overbevisende er den gamle dirigentmester Charles Mackerras. Hans Mozart har en dejlig naturlighed".
d. 25. mar. 2011
af
af
Peter Johannes Erichsen
d. 25. mar. 2011
"Royal Opera House har et sandt klenodie i Don Giovanniproduktionen, som den store afdøde scenograf Maria Björnson satte sit afgørende præg på ... Instruktøren Francesco Zambello råder over kvindetrekløveret Marina Poplavskaya, Joyce DiDonato og Miah Persson til Donna Anna, Donna Elvira og Zerlina".
d. 5. jan. 2006
af
af
Jan Jacoby
d. 5. jan. 2006
"Gilfrys dæmoniske Don er et genialt og i enhver henseende overdådigt portræt af en uimodståelig psykopat i en i øvrigt særdeles god forestilling".
d. 1. feb. 2006
af
af
John Christiansen
d. 1. feb. 2006
"Det er gennemgående gode besætninger ... med Rodney Gilfry som en velsyngende Don Juan og Lászlo Polgár som Leporello".
d. 2. okt. 2003
af
d. 2. okt. 2003
"Alt, hvad han gør, gør han med lidenskab og en nærmest halsstarrig individualisme, og Mozart er en komponist, der i sit geni tåler lidt af hvert, bare det er gjort med overbevisning.".
d. 9. dec. 2005
af
af
Peter Johannes Erichsen
d. 9. dec. 2005
"Ved sin side har Gilfry vel nok alle tiders Leporello, den ungarske bas László Polgár. Mage til forsoren bavian skal man lede længe efter. Oliver Widmer er på banen som en værdig Masetto til sopranen Liliana Nikiteanus drøm af en Zerlina, og da også Isabel Reys Donna Anna er billedskøn, bliver forførerfabelen til at forstå".
d. 10. maj 2008
af
af
Valdemar Lønsted
d. 10. maj 2008
"Her er kraftcentret dirigenten René Jacobs og Freiburg Barokorkester som spiller på historiske instrumenter ... Scenografien er hamrende kedsommelig og tilmed lidet befordrende for drejebogens dramaturgiske finurligheder ... Der er dog lyspunkter, især skal den bulgarske Donna Elvira fremhæves for scenisk nærvær og glødende vokalpragt. Nordmanden Johannes Weisser agerer en særdeles ung Don Juan. Ikke noget uinteressant koncept, han synger fortrinligt, men løber for tit rundt som en desorienteret hane i en hønsegård".
d. 23. apr. 2008
af
af
John Christiansen
d. 23. apr. 2008
"En meget inspirerende billedoptagelse af Mozarts Don Giovanni kommer som en dejlig overraskelse. Dirigenten er René Jacobs ... Man oplever et tæt samarbejde mellem hans og Freiburger Barokorkesters musiceren på originalinstrumenter og Vincent Boussards meningsfulde iscenesættelse ... Johannes Weisser (...) er absolut ikke dæmonisk, men ret sympatisk og drenget charmerende, og han ved, at pigerne falder for ham, hvad de også gør".
d. 25. aug. 2005
af
d. 25. aug. 2005
d. 11. jan. 2008
af
af
John Christiansen
d. 11. jan. 2008
"Scenegangen er livlig, personinstruktionen uddybet med mange detaljer, som umiddelbart kaster nyt lys på personernes interne relationer ... Simon Keeenlyside er en lyst og let klingende Don Juan, Anton Scharinger en saftig Leporello, og Eva Mei en fremragende Donna Anna, mens Malin Hartelius' Donna Elvira og Piotr Beczalas Don Ottavio slår til".
d. 20. apr. 2007
af
af
Peter Johannes Erichsen
d. 20. apr. 2007
d. 17. nov. 2005
af
af
Thomas Michelsen
d. 17. nov. 2005
d. 15. dec. 2006
af
af
John Christiansen
d. 15. dec. 2006
"Diskutabel i Martin Kusejs fortolkning med Thomas Hampson som en lidt svag Don Juan, men med den vidunderlige Christine Schäfer som Donna Anna".
d. 5. dec. 2006
af
af
Søren Kassebeer
d. 5. dec. 2006
"Voksen - i uhyggelig grad - er "Don Giovanni", hvor personerne er nutidsborgere i en hvid verden. Martin Kusejs personinstruktion gør Mozarts største opera til en psykologisk realistisk historie om kold forførelse, og det realistiske understreges af, at denne iscenesættelse er helt uden metafysik: Don Giovanni opsluges ikke, som han plejer, af Helvedes dyb, men dolkes af sin tro tjener, Leporello!".
d. 23. juni 2006
af
af
Peter Johannes Erichsen
d. 23. juni 2006
"Bieito er grænsesprængende, men ikke meningsløs ... Første akt frem til Don Giovannis store finale er et fantasifuldt crescendo af gemytlige gemenheder, men så begår Bieito den overkill at lade hele andenakten foregå umiddelbart i oprydningsfasen efter det kiksede kalas ... Der musiceres med riv og rusk af Bertrand de Billy og Liceu Operaens orkester. Her stikkes intet under stolen".
d. 8. sep. 2005
af
d. 8. sep. 2005
2009, nr. 14
af
af
Steen Chr. Steensen
2009, nr. 14
"Hvorfor sætte denne opera op ... når instruktøren tilsyneladende har så lidt at fortælle med sin opsætning. Når det er overladt til dirigenten og sangerne overhovedet at skabe liv på scenen ... Simon Keenlyside er en pragtfuld sanger, men hans skuespil er lidt akavet ... Fra orkestergraven leverer Charles Mackerras sit sædvanlige sikre Mozart-akkompagnement".
2024 November
af
af
George Hall (musikanmelder)
2024 November
"In general the cast is made up of fine voices, though with no stars. Robert Gleadow's fast-thinking Giovanni summons up boundless vocal and physical energy; dressed almost identically, and both wearing beards, he and Riccardo Novaro's Leporello form an outstanding double act. Florie Valiquette gives a thrilling account of Donna Anna ... Musically, the period instrumentalists of the Orchestre de L'Opéra Royal offer excellent, amply scaled playing. Gaétan Jarry's tempos are more extreme than usual, but they work".
2015, nr. 36
af
af
Andrew Mellor
2015, nr. 36
"Erwin Schrotts skildring af den skørtejagende livsnyder Don Giovanni er den mest overbevisende og nutidige, jeg har set - live eller på anden vis ... Alt ved hans optræden er overbevisende og gennemgående moderne ... Det scenetekniske i Himmelmanns iscenesættelse er effektivt ... men meget keder også ... Det store orkester nyder tydeligvis hvert et øjeblik ... Men Hengelbrock ofrer den harmoniske spænding og friktion i Mozarts musik".
(2012) 30. årgang nr. 6
af
af
Henrik Marcussen
(2012) 30. årgang nr. 6
"En dog seværdig og ikke mindst høreværdig Don Giovanni optaget live fra Zürich, opdateret til nyere tid ... Scenografien er imidlertid velgennemtænkt og æstetisk ... Keenlyside er en stor sanger ... som da også indfrier de vokale forventninger. Dramatisk derimod mere anonym ... omgivet af et helt fortræffeligt sangerhold, hvor der ikke er svage momenter ... En frisk opførelse, ikke tynget af traditionen og uden at stikke af som kontroversiel".
2014, nr. 35
af
af
Steen Chr. Steensen
2014, nr. 35
"Der er noget næsten asketisk over Kasper Holtens udgave - helt modsat hans filmversion Juan ... Det lækre og til tider næsten skræmmende lysdesign er med til at understrege personernes karakterer og indre tanker ... Den polske baryton Mariusz Kwiecien ... hans baryton er mørk, en smule tung og meget klangfuld ... Orkesterspillet klinger smukt ... En Don Giovanni-opsætning, der kaster nyt lys over en forfører".
2014 Christmas
af
af
Anthony Pryer
2014 Christmas
"This 'psychological' interpretation received mixed reviews when premiered in February 2014, which may be why the 'extras' on this DVD last almost as long as the opera ... taking us through every scene justifying what is going on ... It is visually tiring ... The performers are good rather than great singers of Mozart. Mariusz Kwiecien (the Don) and Alex Esposito (Leporello) are clear-voiced and well matched".
2019 septembre
af
af
Jean-Philippe Grosperrin
2019 septembre
2015 mai
af
af
Didier van Moere
2015 mai
2014 December
af
af
Michael Tanner (musikanmelder)
2014 December
"At last ... comes a performance and production which are as near perfection as I can ever hope to experience ... The cast is mainly unknown ... only Ildebrando D'Arcangelo, who plays Giovanni ... being familiar. He has just the right sleazy glamour for the role ... His victims ... are extremely strongly played ... The setting is sparse, the costumes 18th century ... Everyone in this production has strong urges ... A Don Giovanni that I want to see again as soon as I can".
(2016) 34. årgang nr. 4
af
af
Henrik Marcussen
(2016) 34. årgang nr. 4
"Carsen viser os, at det, der foregår på scenen, er en afspejling af virkelighedens verden ... Det understreges af sangernes nutidige påklædning, undtagen når de maskerer sig med lån fra rokoko-garderoben ... Sangerne er på allerhøjeste niveau. Deres vokale præstation fås ikke bedre ... Mattei er en moderne, metroseksuel Don Giovanni, og Anna Netrebko er en stærk Donna Anna ... Barenboim fortjener ros for sin myndige og rolige direktion".
2016, nr. 40
af
af
Steen Chr. Steensen
2016, nr. 40
"I en brillant syngende Peter Matteis skikkelse bliver denne Don Juan fremsteillet som en gennemarrogant fyr, der udnytter de situationer, der opstår på hans vej ... Med sig har han Bryn Terfel som en stor, jovial Leporello ... Anna Netrebkos Donna Anna virker ikke helt på omsganghøjde med hendes stjernestatus ... Robert Carsen demonstrerer endnu en gang, hvorfor han hører til blandt den internationale elite. Det samme gør dirigenten Daniel Barenboim".
2016 avril
af
af
Jean-Philippe Grosperrin
2016 avril
2016 fevrier
af
af
Jean-Philippe Grosperrin
2016 fevrier
2011 July
af
af
Hilary Finch
2011 July
"There's nothing colder than the flames of Hell: that's the lasting impression left by Jonathan Kent's fine production ... And Finley gives the vision vocal assurance matching the clarity of Jurowski's conducting and the momentum generated by Kent ... Kate Royal is a deeply serious, thrillingly sung Donna Elvira".
2022 June
af
af
Christopher Cook (musikanmelder)
2022 June
"Holten's Don is a fine fellow out for a good time, with Erwin Schrott every inch stripped to the waistrel ... Indeed, it's hard to know why or where and when the drama unfolds with the cast fashionably dressed across several historical periods".
2023 février
af
af
Julia Le Brun
2023 février
2011 January
af
af
Richard Wigmore
2011 January
"In Claus Guth's 2008 Salzburg production, set in a surreal revolving forest with bus shelter as prop, Don Giovanni and Leporello - brilliantly acted by Christopher Maltman and Erwin Schrott - duly become grimly dysfunctional down-and-outs ... Bertrand de Billy offers no revelation, though his briskish, no-nonsense direction accords well enough with Guth's uncomical, unheroic and largely dehumanised conception".
2009 June
af
af
Hilary Finch
2009 June
"This film powerfully captures the fiery essence of Francesco Zambello's production for the Royal Opera. Striking light and fearless camera angles highlight the best elements of Maria Björnson's design ... And, consistently strongly cast, it's as good for the ear as for the eye".
Vurdering (performance): 5/5.
Vurdering (picture & sound): 5/5.
2009 July
af
af
John Steane
2009 July
"This is eminently listenable and surprisingly viewable ... It's not particularly edifying to see so much of Simon Keenlyside's torso or to have Giovanni taking his last supper in shorts, but by modern standards it's almost tasteful".
2011 January
af
af
Richard Wigmore
2011 January
"In Claus Guth's 2008 Salzburg production, set in a surreal revolving forest with bus shelter as prop, Don Giovanni and Leporello - brilliantly acted by Christopher Maltman and Erwin Schrott - duly become grimly dysfunctional down-and-outs ... Bertrand de Billy offers no revelation, though his briskish, no-nonsense direction accords well enough with Guth's uncomical, unheroic and largely dehumanised conception".
2008 June
af
af
Michael Tanner (musikanmelder)
2008 June
"The sets are extremely simple, the voices not powerful but fresh, and there's a spontaneity about most of the show".
Vurdering (performance): 3/5.
Vurdering (presentation): 4/5.
2008 Juni
af
af
Manuel Brug
2008 Juni
"Der vorliegende Mozart-Zugang aus Baden-Baden hat nur einen aufregenden Dirigenten aufzuweisen: René Jacobs ... In Christian Lacroix's bunten Kleidern bewegt sich das junge, wenig persönlichkeitsstarke Ensemble wir Kleiderpuppen. Johannes Weiser ist in der Titelrolle eine erotische Nullnummer".
Vurdering (Szene): 1/5.
Vurdering (Musik): 3/5.
Årg. 42, nr. 5 (2009)
af
af
Mogens Wenzel Andreasen
Årg. 42, nr. 5 (2009)
"Her er en Don Giovanni, som er til at holde ud. Det sceniske udstyr er stærkt begrænset ... Sangerne er ikke navnkundige ... Johannes Weisser som Don Giovanni er faktist en af de mest overbevisende. Alt i alt en Don Giovanni, man kan have nogen glæde af, fordi den ikke er irriterende ekstrem i iscenesættelsen, og, måske først og fremmest, fordi der ageres godt".
2014 Dezember
af
af
Manuel Brug
2014 Dezember
"Eine bedingte empfehlung ... Erwin Schrott durfte seinen Don, der endlich einmal wieder ... ein machomässiger Sexprotz, kultiviert, aber dauerlüstern ist, endlich vor der Kamera spielen ... Anna Netrebko ... die Stimme scheint aber inzwischen für die Koloratur fast zu schwerfällig ... Neben ... Leporello Luca Pisaroni, der seine dienende Sache fabelhaft macht, ein ordentliches Restensemble".
2015 January
af
af
David Patrick Stearns
2015 January
"This modern-dress production by Philipp Himmelmann is full of handsome stage pictures bathed in twilight, wintry blues ... as much as one enjoys her [Netrebko] full-bodied tone during lyrical sections, you have to turn the blind ear towards her coloratura".
2007 Dezember
af
af
Manuel Brug
2007 Dezember
"Simon Keelyside singt und spielt den Don wie eine Lebensrolle. Wunderbar weich, doch auch markant vokal dahinfliessend, mokant mit den Worten spielend ... Welser-Möst und das Zürcher Opernorchester setzen sich mit ausgewogen balancierten Tempi und hell strahlendem Klang fast zu ostentativ von der kantigen Harnoncourt-Dramaturgie ab".
Vurdering (Szene): 3/5.
Vurdeing (Musik): 3/5.
2014 Dezember
af
af
Manuel Brug
2014 Dezember
"Sehr erotisch ist das nicht, und es offenbart trotz aller visuellen Ambition samt rasanter Kamerafahrten wenig Neues auf dem Karussell viriler Verführungskraft ... Mariusz Kwiecien in der Titelrolle zwar über sehr männliche Baritontöne verfügt, aber ansonsten eher Leere ausstrahlt ... Nicola Luisotti versieht einen sachlich waltenden, behutsam anheizende Dirigierjob".
2014 December
af
af
Robert Levine (musikanmelder)
2014 December
"A two-storey structure that takes up the whole stage and is made up of rooms with doors that appear and disappear ... In short, it's inspired and fascinating ... you'll be riveted ... Musically and dramatically, there is only one performance that lives up to the scenery and the direction ... Anyone who misses Mariusz Kwiecien's performance here will regret it ... A truly great DVD version of this opera? Well, except for the weird constant changes of hairstyles and outfit".
2013 September
af
af
Manuel Brug
2013 September
"Don Giovanni als mafioses Familiengemälde. Als Mischung aus ausgebranntem Marlon Brando ... präsentiert sich Bo Skovhus. Der dänische Bariton ... sang hier zum letzten Mal seine Signaturrolle, auch vokal müde, ausgehöhlt - und zerstörte so konsequent einen weiteren Mythos. Das ist mutig und berührend zugleich ... Und was für grossartige Singdarstellerinnen! ... Das Ende überzeugt nicht wirklich".
2013 November
af
af
Berta Joncus
2013 November
"Tcherniakov's reading gives depth to a drama too often tripped up by creaking period theatrical conceits ... Bo skovhus is electrifying in the lead role ... The staging reveals the distinctive psychosis of each character ... This DVD is a must-see".
Vurdering (performance): 5/5.
Vurdering (picture & sound): 4/5.
2013 Awards
af
af
Richard Lawrence
2013 Awards
"The singing is good, and the acting is so accomplished that you feel you are watching 'real life' rather than 'a performance'. The orchestra plays well. If Louis Langree's conducting lacks tenderness, it certainly accords with this very unjocular interpretation of da Ponte's dramma giocoso ... Tcherniakov has more knowledge than understanding. He should have commissioned a new drama, not traduced da Ponte and Mozart".
2006 April
af
af
Peter Branscombe
2006 April
"Whether viewers will respond to this DVD with ... delight will depend very much on individual taste. It is certainly well worth seeing, and not just for its shock value. Musically it is a thoroughly decent performance. Bertrand de Billy ... conducts the singers and orchestra with a real flair".
2006 October
af
af
Mike Ashman
2006 October
"Calixto Bieito's Giovanni - the staging that scandalised London ... the Catalan director's vision of the last hours in the life of the "extremely licentious", not-very-noble man is set in a contemporary world of sex, violence, remorse and social and psychological breakdown ... If you think you prefer your Don Giovanni as a clone of Errol Flynn's 1930s Elizabethan movies, I urge you to try this serious, black and often wickedly funny piece of theatre".
2014 Dezember
af
af
Manuel Brug
2014 Dezember
"Reichlich uninteressant ... und auch die zerknautschten Laken allein machen noch keine Knisteratmosphäre ... Ein weiteres italienisches Mozart-Missverständnis; zumal ausser dem Rollenroutinier Ildebrando D'Arcangelo kaum einer der Sänger wirklich aufhorchen lässt".
2014 November
af
af
Roger Pines
2014 November
"The result is diverting, but not really worth the ecstatic response accorded it in the booklet ... The show is costumed traditionally, for a change ... but scenically it's very spare indeed ... Ildebrando D'Arcangelo, previously a marvellous Leporello, is an equally persuasive Giovanni ... a true stage animal ... The women are more problematic ... Riccardo Frizza ... keeps the drama moving briskly ... This performance dislodges neither of my top two recommendations in the crowded Don Giovanni DVD catalogue".
(2005) 24. årgang nr. 1
af
(2005) 24. årgang nr. 1
2015 October
af
af
Richard Lawrence
2015 October
"Pisaroni turns up ... as a first-rate Leporello ... D'Arcangelo is Don Giovanni to the life: romantic, insouciant, courageous ... Excellent support from conductor and orchestra ... I enjoyed both of these productions; but for more tradional versions, try ... Francesca Zambello's Don Giovanni from Covent Garden (Opus Arte)".
2010 June
af
af
Robert Levine (musikanmelder)
2010 June
"Director Jonathan Kent has placed this production in the world and era of Fellini's La dolce Vita ... Gerald Finley is a Don of remarkable self-assurance and narcisism, his impeccable diction and technically flawless singing an extension of this monstrous character ... The Orchestra of the Age of Enlightenmet play with fire and parssion".
