Bøger / skønlitteratur

Doonesbury. Bind 16 : Han er søn af en lokal stripper, sir


Beskrivelse


Satirisk tegneserie om hvad der optager den offentlige mening i USA.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 1996

af

af

Gert Fabrin

d. 28. aug. 1996

Striberne stammer fra perioden november 1994 til december 1995. Som sædvanligt har G.B. Trudeau brugt nogle af tidens store medieomtaler og politiske begivenheder som baggrundsstof for sin tegneserie. O.J. Simpson-sagen og de amerikanske tobakslobbyisters forsøg på at undgå yderligere rygeforbud er eksempler på sager, som også har optaget mange mennesker uden for USA. Tegneseriens velkendte hovedpersoner bliver bipersoner i disse begivenheder, og tidens tand præger dem. Mike opdager, han er blevet republikaner, og Duke finder ud af, at han er far, da hans søn med en lokal stripper pludselig dukker op i Dukes nye pengemaskine: et børnehjem for forældreløse børn. G.B. Trudeau har med sin tegneserie skabt en amerikansk generations- og samtidshistorie, der i sin satire hører til genrens ypperligste. Hans beskrivelser af personer og hans parodier på kendte mennesker ved f.eks. at afbilde Clinton som vaffel og den amerikanske tobakslobbyist som cigaretten hr. Skod er ætsende og tankevækkende. Albummet indeholder også Trudeaus parodi på Broerne i Madison County. Nye læsere kan stå på i dette album, eftersom mange begivenheder kendes fra dansk presse, men størst fornøjelse får man af at læse alle bindene som en sammenhængende fortælling.



Informationer og udgaver