Film / fiktion / drama

Dorian Gray


Beskrivelse


Den unge Dorian Gray får malet sit portræt i 1890ernes London. Da det går op for ham, at portrættet vil forblive evigt ungt, mens han selv vil ældres, sælger han sin sjæl dyrt for at det kan blive omvendt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2011

af

af

Frans Rasmussen

d. 13. apr. 2011

Ny og visuel stærk filmudgave af Oscar Wildes roman om prisen for evig ungdom. Den henvender sig til et voksent publikum, mere end til fans af Twilight, som coveret misvisende antyder. Fra 15 år.

Den unge Dorian Gray bor hos sin bedstefar i London. Her maler kunstneren Basil Hallward et portræt af ham. Dorian møder Basils ven Lord Henry, der overbeviser Dorian om, at tilværelsen går i forfald, når ungdom og skønhed tabes. Med den skæbne beslutter Dorian at give sin sjæl for, at portrætmaleriet vil ældes i stedet for ham. Godt støttet af Henry kaster han sig ud i en syndefuld og ekstrem nydelse af livet. Han forbliver uforandret, mens maleriet, billedet på hans sjæl, ældes. Men er prisen for høj?.

Oscar Wildes roman har tidligere været filmatiseret af Albert Lewin i 1945 som "Dorian Grays portræt". Tiden tillod ikke udpenslinger af Dorians udskejelser, der mest omtales mundtligt, men det råder denne nye, moderne version i høj grad bod på. Det kan undre, at den filmisk velegnede og tidløse roman kun har været filmatiseret disse to gange. Instruktøren Oliver Parker har tidligere filmatiseret Wilde, nemlig The importance of being Earnest i 2002, også med Colin Firth.

Det er en visuelt effektfuld film, der både overbeviser som periodedrama fra 1890'ernes London og som en skildring af Dorians djævelske projekt. Hverken Dorian eller Henry er personer man føler sympati for, men som i romanen står deres kompleksitet klart, ligesom tematiseringen af forholdet mellem nydelse og lykke.