Publikum skal i overvejende grad findes blandt læsere af nobelprismodtagerens romaner som fx De skæbneløse og Kaddish for et ufødt barn.
Selvbiografien er bygget op som en samtalebog med spørgsmål og svar; de to stemmer betyder i dette tilfælde at Kertesz' ene jeg stiller spørgsmål, som forfatterjeget derefter besvarer - eller afviser at besvare. Spørgsmålene knytter sig både nærgående og opklarende til Kertesz' liv og forfatterskab og søger at udvide forståelsen for konkrete situationer - fx om en konkret situation fra en roman nu også foregik sådan i virkeligheden. Om den da overhovedet baserer sig på egne erfaringer. Forfatterskabet tager afsæt i Kertesz' jødiske baggrund, den skæbnesvangre deportation til Auschwitz og senere i livet i Ungarn under kommunismen, og har helt fortjent ganske mange læsere i Danmark.
Ud over Kertesz' øvrige bøger kan man nævne Peter Esterhazy, Peter Nadas og G. Konrad, men her er Kertesz faktisk ikke helt så svær at læse.
En forfatters læseværdige og ofte muntre samtale med sig selv som udvider læserens forståelse for forfatterskabet og kendskabet til forfatterens person.