Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Drageknogler

Del 1 af Drageskibe

Beskrivelse


Fantasy. Torgunklanen overfaldes af ogrer, der på mystisk vis er kommet i besiddelse af en af dragernes magtfulde vektanringe. Det bliver en blodig kamp, og hvor bliver gudernes og dragernes hjælp af?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2009

af

af

Elin Søborg

d. 24. nov. 2009

Denne nye serie, hvoraf dette er 1. bind, henvender sig bredt til fantasy-læsere fra ca. 12 år og op. Alle læsere af Dragonlance og andre klassiske fantasy-serier vil elske og efterspørge den, og mange læseuvante drenge vil med held kunne startes her.

Det yderst velskrivende makkerpar starter her en ny fantasy-serie med strenge til den nordiske hemisfære og mytologi og nære bånd mellem mennesker, guder og drager. Der er kamp imellem gudeverdenerne, og både guder og drager er optaget af deres egne problemer, da ogrerne angriber Torgunklanen med den unge hedspore Skylan Ivorson som krigshøvding. Det bliver en blodig kamp og indledningen til kampen om magten over klanerne og eftersøgning af de forsvundne drageknogler, der kan bringe orden tilbage i både gude- og menneskeverdenen. Den spændende handling i et velunderbygget univers og med et interessant persongalleri er sat i gang, og dette bind slutter med lidt af en cliffhanger. Sprogligt og udstyrsmæssigt på linje med forfatterparrets tidligere produktion.

Det er klassisk fantasy af samme høje kvalitet som forfatternes øvrige serier.

Endnu en særdeles velskrevet og meget spændende fantasy-serie af det velprøvede makkerpar Weis og Hickman. Den skal nok finde sin brede læserskare både blandt større børn, unge og voksne.