Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dragerne


Beskrivelse


Fantasy. Draginden Ember Hill og hendes bror Dante, sendes til Crescent Beach for at bestå deres sidste eksamen som almindelige teenagere. Garret Sebastian er dragejæger. Da Ember og Garret møder hinanden, bliver de forelskede, uvidende om at de er hinandens værste fjender.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2016

af

af

Merete Trap

d. 2. maj 2016

Blå drager, røde drager og en hemmelig orden, samt ungdomskærlighed og surfing i en Californisk badeby. Alt dette får du i denne første del af ny serie om Talondragerne, for fans af paranormale romancer fra ca. 14 år.

Ember Hill og hendes bror er drager. De er opvokset i Talons anlæg og deres sidste eksamen skal finde sted i Crescent Beach. Her skal de leve som almindelige teenagere en sommer og lære at infiltrere menneskenes samfund. Garret Sebastian er soldat i Sankt Georg ordenen, og hans opgave er at dræbe drager. Han sendes på en mission, hvor han skal opspore og dræbe en ung drage. I Crescent Beach mødes Ember og Garret, er Ember Garrets mål? Garret har lært at drager ikke har følelser, men hvordan kan han og hun så forelske sig i hinanden? Samtidig tiltrækkes Ember også af omstrejferen Riley, der vil have hende væk fra Talon.

En super underholdende paranormal romance for unge, om kærlighed på trods af racer og forskelligheder, faktisk en rigtig Romeo og Julie problematik. For Ember og Garret er hinandens værste fjender, men deres kærlighed kan bane vej for forståelse mellem stridende parter. Læs den og du vil glæde dig til fortsættelsen.

Bogen minder lidt om serien "Beverly Hills 90210" tilsat drager i menneskeskikkelser. Ellers kan den sammenlignes med Shadow Falls after dark - genfødt, hvor en ung pige også er splittet mellem to fyre, hvor den ene er lidt "forbudt".


litteratursiden.dk

d. 13. maj 2016

af

af

Pia Bechmann

d. 13. maj 2016

En magisk fortælling om kærlighed mellem ærkefjender. I skjul for vores verden er drager og Sankt Georg Ordenen i krig på liv og død, men forelskelse kender ikke forskel på ven og fjende. I fordums ti...


Weekendavisen

d. 30. sep. 2016

af

af

Damian Arguimbau

d. 30. sep. 2016