Bim, 13 år, er som i Drageøen ,1988, hovedperson. Hun har identitetsproblemer i en begyndende pubertet. At den to år ældre Madeleine (M), hun i perioder har et spirende intimt forhold til, drukner, rammer hende hårdt, og kaster hende ud i en langvarig krise. I Bims tanker og tilbageblik binder hun sig i sorg og desperation tættere til M som hun elsker, vel vidende at M var uberegnelig, lunefuld og ude af stand til at elske. Bim er tæt på at begå selvmord. Hun vender al hjælp ryggen, også den fra jævnaldrende, rolige Zacke, der betød meget for hende i Drageøen . Sidst i bogen anes en lille sprække i hendes skal, men der er ingen lykkelig slutning. Overensstemmelsen mellem indhold, komposition og sprog er meget fin. Flere handlingslag er flettet ind i hinanden, men mest følger man Bim, så man kommer ikke så tæt på andre personer. I et poetisk sprog, ladet med billeder, symboler og stemningsfulde naturbeskrivelser, oplever modne læsere fra 14 år intenst, hvad mennesker gør ved sig selv og hinanden når fortvivlelse, mobning og de store spørgsmål om liv og død mødes. Den kan læses selvstændigt, men det letter forståelsen at have læst bind 1. Forside af Bim næsten nøgen i isfyldt vand og bagsidetekst fungerer godt. Layout og sats er åben.