Bøger / skønlitteratur / roman

Dream maker. Bind 2 : San Francisco, Montreal, London, Berlin

Bind 2 af Dream maker

Beskrivelse


Parker Ellis og hans partnere i firmaet International Guy hjælper smukke kvinder over hele verden med at føre deres drømme ud i livet. Men det kan være rigtigt svært at lade være med at blande forretning med fornøjelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2019

af

af

Maria Sjøblom

d. 17. okt. 2019

Parker Ellis og hans lækre brødre hjælper kvinder over hele verden i firmaet International Guy. Parker har allerede fundet kvinden i sit liv, men tør han stole på hende? Underholdende 2. bind i serien "Dream maker", fyldt med erotik og god underholdning for især kvinder.

International Guy løser opgaver over hele verden. I San Fransisco har en smuk direktør svært ved at finde kærligheden. Måske fordi hun ikke selv ved, hvad hun vil have? I Montreal, Canada er en ung kvindelig tech-direktør udsat for industrispionage. I Berlin skal et bilfirma have gentænkt hele deres brand og en smuk bestsellerforfatter er løbet tør for inspiration i London. Parker Ellis ved om nogen, at man ikke bør blande forretning med fornøjelse, når man arbejder med smukke kvinder. Det har hans kolleger ikke indset endnu, men Parker er jo også sikker på, at han selv nu vil slå sig til ro med sin elskede Skyler. Altså lige ind til jalousien skiller dem ad.

Selvom serien stadig er ren underholdning, kommer der her lidt flere nuancer på livet. Det kan godt være at pointerne omkring fx accept af en bror, der er homoseksuel er lidt letkøbte. Men det virker og er både underholdende og hjertesmeltende hele vejen igennem. De 4 bøger, som serien kommer til at bestå af, er oprindeligt udgivet som 12 dele, der kan læses enkeltvis i digitale udgaver.

Kærlighed og romantik set fra en succesfuld kvindes synspunkt kan findes i fx Arvingen af Simona Ahrnstedt.