Kistemageren Alberto bor alene i byen Allora, som har været ramt af en sygdom som blandt andet tog hele Albertos familie. En dag opdager han at en dreng og en fantastisk fugl kommer og spiser når han ikke er der. De bliver venner - men hvem er drengen, og hvorfor gemmer han sig? Fra 9 år.
Allora er en smuk by som er kendt for sine snoede gader med huse i flotte farver og for at fiskene kommer flyvende af sig selv. En gang ramte en sygdom byen og mange mennesker døde, blandt andet hele snedkeren Albertos familie. Drengen Tito begynder at komme og spise når ingen ser ham, og han har en meget usædvanlig fugl med. Alberto vinder hans tillid, og Tito bliver en dygtig lærling i kistemagerværkstedet. Det viser sig at Titos mor er død og at hans onde far leder efter ham. Historien har træk af magisk realisme, og bogen er gennemillustreret med helsides billeder og tegninger i kanterne af siderne. Bogen er forfatterens debut.
En poetisk og lidt gammeldags fortalt historie, som henvender sig til gode læsere der kan lide mange detaljer og miljøbeskrivelser. Bogen udgør en fin grafisk helhed, med skrift og illustrationer i samme blå farve.
Der er ikke så meget magisk realisme for aldersgruppen, men man kan nævne TokoloshDen dag skyggen med den høje hat - og Den dag skyggen med den høje hat, som dog begge handler om helt andre temaerDer er ikke så meget magisk realisme for aldersgruppen, men man kan nævne Tokolosh og Den dag skyggen med den høje hat, som dog begge handler om helt andre temaer.